Inden jeg første gang åbner Vejen hjem til Jorden, stopper jeg lige op. Bogen er nemlig bemærkelsesværdigt simpel i sit layout: På kridhvid baggrund står med Informations genkendelige røde farve: »Jørgen Steen Nielsen – Vejen hjem til Jorden« og forlagets navn. Forsiden er renset for andet, billede eller grafik.
Tavlen er altså ren, inden jeg begiver mig ind i verdenen mellem siderne, men allerede før, jeg har læst første sætning, har jeg mentalt fyldt forsiden med navne og ansigter.
Navne såsom min kollega Tarjei Haaland, som jeg i dag deler kontorplads med, men som jeg ved har delt kontorplads (eller var det mon bare ølkasser og træpaller, de brugte dengang?) med Jørgen Steen Nielsen, da de startede Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA, nok bedre kendt som Atomkraft? Nej tak).
Forventningsafstemning på en tom forside
På den tomme forside ser jeg ansigterne på de garvede klimaforkæmpere fra 70’erne. Jeg ser mine medaktivister i den unge klimakamp, som har vist mig, hvad det betyder at have mening i livet gennem noget at kæmpe for.
