Vidunderlige ’Everything Everywhere All at Once’ er midtlivskrise forklædt som actionkomedie

En gang imellem er der en film, jeg ikke har lyst til at skrive om. Ikke fordi det er en dårlig film, men fordi jeg er bange for ikke at kunne yde den retfærdighed, og samtidig ikke har lyst til at afsløre for meget af alt det, der er med til at gøre filmen speciel og magisk. En sådan film er Dan Kwan og Daniel Scheinerts overraskende, morsomme og gribende Everything Everywhere All at Once.

Jeg vidste ikke meget om filmen, inden jeg skulle se den – ud over at den havde fået rasende gode anmeldelser i USA – og jo mindre man ved om den, jo større en oplevelse tror jeg, at man får. Derfor, kære læser, er det på eget ansvar, hvis du vælger at læse videre. Jeg vil dog gøre mit yderste for give dig lyst til at se filmen, for den er i sandhed noget for sig selv, og jeg er helt overbevist om, at lige præcis du vil få meget ud af den.

Evelyn Wang (Michelle Yeoh) er en midaldrende kvinde med kinesisk baggrund, der bor i USA og sammen med sin mand, Waymond (Ke Huy Quan), driver et vaskeri. Deres voksne datter, Joy (Stephanie Hsu), er kæreste med Becky (Tallie Medel), hvilket den traditionelt opdragede Evelyn har lidt svært ved at forlige sig med. Alting synes at være kaos, da vi første gang møder Evelyn og hendes familie, der også tæller hendes aldrende og meget bestemte far, Gong Gong (James Hong), der er på besøg fra Kina, og som ikke taler et ord engelsk.

Alternative universer

Evelyn er ved at forberede afholdelsen af en traditionel fest i vaskeriet, samtidig med at hun skal tage sig af sin krævende far og lave et regnskab, som skattevæsenet forhåbentlig vil acceptere, når hun og Waymond samme dag skal til torskegilde. Det er tydeligt, at Evelyn ikke er glad, og at dette ikke var det liv, hun drømte om som pige i Kina. Waymond er i hendes øjne et umodent pjathoved, datteren også lidt af en skuffelse – Evelyn ved simpelthen ikke, hvordan hun skal fortælle sin far, at Joy er lesbisk – og kunderne i vaskeriet voldsomt irriterende.

Men så, da hele familien sidder over for den ikke særligt venlige eller hjælpsomme skattemedarbejder, Deirdre Beaubeirdra (Jamie Lee Curtis), sker der noget. Waymond ændrer karakter og opfører sig pludselig som en anden. Han taler om alternative universer og virkeligheder, og at Evelyn kan rejse imellem dem ved mentalt at forbinde sig med sine alter egoer i de pågældende universer – alter egoer, der er alt fra kampsportseksperter og filmstjerner til mesterkokke.

Hun er nødt til at gøre det nu, insisterer denne usædvanligt handlekraftige udgave af Waymond, der også kommer fra et andet univers. Der er nemlig et ondt væsen på vej til dette univers for at få fat i lige præcis denne Evelyn og gøre det af med hende.

Facetterede personer

Og så må jeg hellere lade være med at afsløre mere af handlingen i Everything Everywhere All at Once, der bedst kan beskrives som en blanding af midtvejskrisefortælling, superheltefilm, actionkomedie og familiedrama. Lyder det vildt og vanvittigt? Det er det også og samtidig helt igennem vidunderligt, fordi den fortæller om de konflikter, problemer og følelser, alle mennesker tumler med, på en gennemført opfindsom og uforudsigelig facon.

I centrum af Everything Everywhere All at Once står Michelle Yeoh, HongKong-stjernen, der både kan spille stort drama og lave sine egne halsbrækkende martial arts-stunts. Hun er en alsidig skuespiller, som nu i en alder af 60 har fået en rolle, der udnytter alle facetter af hendes enorme talent. Fordi Evelyn i løbet af filmen bevæger sig igennem forskellige alternative universer – virkeligheder – som kunne være blevet, hvis hun havde taget andre valg i sit liv, får Yeoh også mulighed for at spille væsensforskellige udgaver af sig selv, og det gør hun helt fænomenalt. Fra det sårbare og skrøbelige til det fjollede, glamourøse og livsfarlige.

I det hele taget er det en fantastisk velspillet film, hvor alle figurerne får lov til at folde sig ud og være mange ting på én gang. Ke Huy Quan gør et formidabelt comeback i rollen som Waymond efter mange års fravær fra det store lærred – den nu 50-årige skuespiller gjorde i 1980’erne ikke mindst indtryk som Short Round i Indiana Jones 2 og som Data i Goonierne. Stephanie Hsu skaber stor og hjerteskærende tragedie i rollen som Evelyns ugle- og oversete datter, Joy. Og en frygtløs Jamie Lee Curtis brillerer som den utiltalende, ’onde’ skattemedarbejder, der vel egentlig bare savner nogen at elske og til at elske sig.

God balance

Visuelt er Everything Everywhere All at Once en nydelse, og de to instruktører, Dan Kwan og Daniel Scheinert, formår hele tiden at holde en god balance mellem morskab og hurlumhej – hvor Evelyn og Waymond kæmper sig vej mellem universerne – og drama og selvransagelse. Resultatet er en uforglemmelig, eksistentialistisk og – trods alle de fantastiske elementer – forbavsende jordbunden fortælling om, hvordan de valg man tager igennem livet, på godt og ondt er med til at forme én.

Det er nemt at forfalde til selvmedlidenhed, fortryde sine valg og drømme om alt det, der kunne være blevet. Det er straks sværere at stå ved valgene, mens man søger en form for mening i det kaos af følelser og længsel, der omgiver én – og samtidig prøver at forstå og tilgive både sig selv og de mennesker, man elsker. Det kræver blandt andet, at man bryder med de fordomme og den smerte, man har arvet, og det er ikke nemt.

Everything Everywhere All at Once vækker i høj grad genklang hos en filmredaktør, der lige har rundet de 50. Og nu må du have mig undskyldt. Jeg skal have en snak med den udgave af Christian, der blev professionel fodboldspiller for Silkeborg og kom på landsholdet, og ham, der frister en tilværelse som klassisk arkæolog og er på udgravning et sted i Italien.

’Everything Everywhere All at Once’ – Instruktion og manuskript: Dan Kwan og Daniel Scheinert. Fotografi: Larkin Seiple. Længde: 139 minutter. Biografer i alle universer overalt.