Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Cecilie Rubow vil lære naturen at kende, og det er fremragende læsning

Antropologen Cecilie Rubow er vokset op i parcelhuse, skole og idrætshaller, men i ’Indendørsmenneskets natur’ drager hun i felten og lærer at bruge sanserne. Det er både humoristisk og interessant
I ’Indendørsmenneskets natur’ møder vi en rækker mennesker, som står i forbindelse med deres omgivelser og ikke oplever sig selv som adskilt fra naturen. De hjælper bogens forfatter med at fornemme naturen.

I ’Indendørsmenneskets natur’ møder vi en rækker mennesker, som står i forbindelse med deres omgivelser og ikke oplever sig selv som adskilt fra naturen. De hjælper bogens forfatter med at fornemme naturen.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
17. juni 2022

Antropologen Cecilie Rubow kalder sig selv et indendørsmenneske. Hun er vokset op i parcelhuse, skoler, indkøbscentre og idrætshaller, skriver hun, og i hendes familie kunne man ikke skelne rug fra hvede. Og »gik vi en tur i skoven, tog vi altid hurtigt hjem igen.«

Senere er hun kommet i tvivl om, om hun overhovedet har været ude i naturen, for stort set al dansk skov er, som bekendt, dyrket skov. Og hvad fugle angår, rækker kundskaberne kun til at skelne mellem store fugle og små fugle, betror hun os.

Hvad gør så en antropolog, der gerne vil vide noget mere om naturen? Jo, hun drager i felten, som hvis hun havde befundet sig på Fijiøerne eller i en sydamerikansk jungle. Hun begynder at studere og interviewe de mennesker, hun møder udendørs.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her