Roskilde
Læsetid: 5 min.

Drew Sycamore lod os blive i længslen efter kroppens elektriske stød

Drew Sycamore cementerede med en stilbevidst åbningskoncert på Orange Scene, at hun er en popkunstner med en lysende fremtid. Men hun ramte ikke helt den ekstase, som hendes sange så tydeligt længes efter
På slaget 18 indtager Drew Sycamore scenen, svøbt i en slags brynje med de nærmest falliske metalbryster, der også pryder coveret til hendes nye single, »Electric Motion«, som perfekt timet er udsendt få dage inden denne milepæl af en koncert, åbningen af Orange Scene.

På slaget 18 indtager Drew Sycamore scenen, svøbt i en slags brynje med de nærmest falliske metalbryster, der også pryder coveret til hendes nye single, »Electric Motion«, som perfekt timet er udsendt få dage inden denne milepæl af en koncert, åbningen af Orange Scene.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
1. juli 2022

Det siges ofte, at Roskilde Festival er som en midlertidig by, der opstår år efter år, og hvis det er sandt, så er Orange Scene som det centrale torv, der drager masserne til sig i snart sagt enhver europæisk storby. En plads, der via sine ikoniske bygninger står som et billede på hele byen, dens historie og mytologi, dens glæder og sorger. Her lader byen sig beundre, mens den lægger scene til folkets fester. Og lidt i periferien af det storslåede husker pladsen også byens mere dystre kapitler, hvorfor det selvfølgelig også er i en lille lund i udkanten af pladsen, at vi finder en mindrerune over tragedien i 2000, hvor ni mennesker mistede livet netop til en koncert på Orange Scene: »How fragile we are«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her