Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Det flyder med gåder i Kinga Bartis’ blå malerier som på havbunden ved Côte d’Azur

Maleriet er for alvor tilbage, og en af den danske kunstscenes største unge talenter inden for genren er Kinga Bartis. Hendes våde, vægelsindede undervandsverdener er smukke – og uhyggelige, hvis man giver dem tid

Udstillingens gulv er beklædt med et tæppe, der måske engang har været helt hvidt, men hvor farvestænk af turkis nu har spredt sig. Man træder op på det bløde og har det, som går man rundt i en kæmpemæssig akvarel.

David Stjernholm

Kultur
23. juni 2022

At være en lillebitte vanddråbe i det store ocean. Flyde med strømmen – kaste sig i dybet og blive plaskvåd.

Det får man sådan lyst til, når den maleriske oversvømmelse af vådt og blåt, der folder sig ud lige nu på Tranen, et historisk avantgarde-udstillingssted på Gentofte Hovedbibliotek, rammer en.

Indrømmet: Jeg havde måske lidt tømmermænd den lørdag formiddag, jeg cyklede nordpå fra København for at se en af den danske kunstscenes mest lysende stjerner: Kinga Bartis, født i Transsylvanien i 1984, uddannet fra Kunstakademiet i København i 2018 og allerede en maler med sin helt egen signatur.

Bartis’ malerier virker først indadvendte. Strøgene ser kulagtige, næsten udviskede ud, og de kønsløse undervandsvæsner, hun optegner, kan ikke helt skelnes fra hinanden: den enes krop glider over i den næstes.

Min dehydrerede tilstand nævner jeg kun, fordi Bartis’ nye værker på Tranen slukker tørsten: De bader deres beskuere i læskende blå farver, og så gør de fantasien, som i en mørk verden har det med at blive dyster, frugtbar igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her