Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Det er en nærmest chokerende oplevelse at læse Simone de Beauvoirs erindringer

Den lille Simone var et artigt barn, der fik så meget ros for den personlighed, hun bar til skue, at hun til sidst identificerede sig med den. Hendes behov for anerkendelse løber som en rød tråd gennem bogen – det er fængende læsning
Sideløbende med et behov for anerkendelse løber en lige så konstant rød tråd gennem Simone de Beauvoirs liv: kravet om ligestilling mellem kvinder og mænd. Her ses hun i 1970.

Sideløbende med et behov for anerkendelse løber en lige så konstant rød tråd gennem Simone de Beauvoirs liv: kravet om ligestilling mellem kvinder og mænd. Her ses hun i 1970.

Jean Meunier/AFP/Ritzau Scanpix

Kultur
24. juni 2022

Det er en nærmest chokerende oplevelse at læse Simone de Beauvoirs erindringer om sin velopdragne opvækst, gennemsyret som den var af katolicismen. Mødrene havde en magt, som man knap havde troet mulig. Simones mor åbner sine døtres breve og udsteder forbud i ét væk. Hun overvåger pigernes lektielæsning, hun afgør, hvilke bøger de må læse, og især ikke læse, og fortrolighed er der ikke meget af. Simone elsker sin mor, men »når hun udspurgte mig var det ikke for at lede efter et sted vi kunne mødes; hun forhørte mig,« skriver hun i En velopdragen ung piges erindringer.

Andre mødre arrangerer rask væk deres døtres ægteskaber.

Den lille Simone, der tidligt fik raserianfald, hvis nogen udøvede magt over hende, reagerer naturligvis. »Bare det, at hun påberåbte sig rettigheder over mig, fik mig til at stivne. Hun var vred på mig over dette nederlag og bestræbte sig på at overvinde min modstand ved at udfolde en irriterende omsorg.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her