Her for relativt nylig, da skriftseriesuccesen Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlag, rundede 100 numre, forekom det betimeligt, rimeligt og logisk også at tilbyde læserne sit hæfte nummer nul. Det skete med Svend Åge Madsens lille genistreg Vortsted, et originalt forsøg på at aflæse Jorden langt ude fra rummet, fra planeten af samme navn, hvor der findes en ældgammel kultur, der er urokkelig og utroligt stabil.
At væsner derude kan iagttage os hernede på Jorden skyldes, at de har opdaget, at tanker bevæger sig hurtigere end lys. Til forskel fra det (eller de) tunge og træge jordsprog er kommunikationsmidlet derude svævende og let, og man behøver ikke rumskibe eller lignende for at opleve os, nej, de tager bare deres teleempatiske indlevelse, som de sender på åndsrejser og med lange mellemrum kortere åndsophold her.
