Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Dokumentarist Zanele Muholis udstilling tvang mig til at gøre op med universitetsdogmer

Den sydafrikanske kunstner Zanele Muholi viser os, hvorfor det er vigtigt fortsat at kæmpe for homoseksuelles status og rettigheder

Hele øverste etage er dedikeret til Muholis senere værkserie, ’Somnyama Ngonyama’ (2012-), der betyder »Hil den mørke løvinde«. Her er det værket ’Bona, Charlottesville 2015’ fra serien.

Zanele Muholi. Courtesy of Stevenson, Cape Town/Johannesburg/Amsterdam and Yancey Richardson, New York

Kultur
13. juli 2022

Jeg tror aldrig før, jeg har grædt, mens jeg har læst en tidslinje på en udstilling. Den slags plejer at være noget, jeg springer let hen over – hvornår er kunstneren født, hvornår havde kunsteren første udstilling, småkedelige biografiske detaljer, der sjældent er lige så væsentlige som kunsten selv.

Men noget har ændret sig, siden dengang jeg gik på universitetet, og det værste, man kunne gøre, var at læse op på kunstnerens biografi og måske endda finde på at bruge det i analysen af værket. Ifølge den formalistiske skole udgør værket en verden i egen ret, helt afskåret fra kunstnerens liv og biografi. Siden er der ikke bare kommet langt mere autobiografi i litteraturen, men også dybt personlige kunstværker, der viser, at det private meget vel kan være dybt relevant og politisk.

Zanele Muholi, der bruger pronominerne de/dem, er født i Sydafrika i 1972 og opvokset under apartheidstyret. Det styre, der indførte streng raceadskillelse og systematisk undertrykte den indfødte sorte befolknings rettigheder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her