Den britiske forfatter Iris Murdoch (1919-1999) skrev mere end 25 romaner mellem 1954 og 1995, men hun var også filosof, uddannet på først Oxford og siden Cambridge University i 1940’erne. Nu har Forlaget Klim udvalgt tre slidstærke tekster, som den Platon-inspirerede og samtidskritiske tænker skrev i løbet af 1960’erne: »Begrebet om fuldkommenhed«, »Om ’Gud’ og ’god’« og »Det godes suverænitet i forhold til andre begreber«.
For 60 år siden dominerede den analytiske filosofi scenen, og Murdoch er lidenskabeligt optaget af at bekæmpe ethvert forsøg på at »forstå moralitet i sin helhed fra et værdineutralt, rent rationelt, objektivt og logisk udgangspunkt«, som Anne Eggert Stevns, der arbejder på en ph.d.-afhandling med Murdoch som omdrejningspunkt, skriver i sin instruktive introduktion til bogen Det godes suverænitet.
Søren Hindsholm anmelder (7. juli) i Kristeligt Dagblad og afslutter således:
"Som citaterne forhåbentlig viser, er Iris Murdochs sprog indimellem nærmest religiøst, og selvom hun ikke selv tror på, at religion længere kan give mening for hende eller de fleste andre læsere, kommer hun ofte ind på kristendommens muligheder for dem, der tror. Gud har skabt den hierarkiske orden og den transcendente forankring, hun må finde i Platon, hun søger et sted for refleksion, som kristne kender i bønnen, og sakramenter stiller et ydre, synligt sted til rådighed for åndens indre, usynlige handling, en handling, Iris Murdoch tillægger betydning for den, der vil blive bedre. Derfor kan alle få udbytte af bogen ud fra deres eget standpunkt, og indimellem vil nogle læsere spørge sig selv, hvorfor Iris Murdoch dog ikke lod sig friste af de muligheder, en forstandig kristentro ville have givet hende."
'forstandig kristentro' ?
Det er 3000 års vildledning Murdoch og vi alle er oppe imod i den kamp for det gode som Platon m.fl. prøvede at få mennesket til at kæmpe.
Jeg har ikke læst eller kendt denne filosof, men ud fra anmeldelsen her og de problematikker om selvet, læser jeg en del af tankerne som beslægtet med det buddhistiske livssyn, hvor Ib her nævner kristendom.
Jeg er officiel buddhist, men langt fra "udlært" og med rod i den vestjyske kristendom, så kan jeg hilse og sige den er svær helt at smide væk :)
Jeg studser over denne formulering: "Hun gør følgeskab med store malerkunstnere som Velázquez, Tristan og Cézanne".
Jeg har ikke læst Murdochs egen tekst, men ville forvente "Velázquez, Tizian og Cézanne", for hvem er "Tristan"? Er det Luis Tristán (1585-1624), den spanske elev af El Greco? - nok en dygtig kunstmaler, men langt fra med El Grecos originalitet. Måske en korrekturfejl.