Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Der er lys og mørke i dramaet ’Murina’, som foregår ved og i et solbeskinnet Adriaterhav

En ung kvinde skal finde modet til at kaste sig ud på det dybe vand i det solbeskinnede og nervepirrende kroatiske faderopgørsdrama ’Murina’, der blandt andre har danske Danica Curcic på rollelisten
Mor (Danica Curcic) og datter (Gracija Filipovic) i et stille øjeblik i Antoneta Alamat Kusijanovics nervepirrende familiedrama, ’Murina’. Foto: Angel Films

Mor (Danica Curcic) og datter (Gracija Filipovic) i et stille øjeblik i Antoneta Alamat Kusijanovics nervepirrende familiedrama, ’Murina’. Foto: Angel Films

Kultur
28. juli 2022

Det hele ser så idyllisk ud, men lige under overfladen på det azurblå Adriaterhav, som personerne i Murina gerne svømmer rundt i, lurer konflikter af den slags, der kan rive familier i stykker. I centrum af Antoneta Alamat Kusijanovics film står 17-årige Julija (Gracija Filipovic), der bor på en lille kroatisk ø sammen med sine forældre, far Ante (Leon Lucev) og mor Nela (Danica Curcic).

Faren er en temperamentsfuld tyran, der bestemmer alt i det lille hjem, og som aldrig har et pænt ord at sige til sin datter – hun har drengeskuldre, hun bliver aldrig til noget, hun kan ikke finde ud af at styre en båd. Moren prøver at mægle mellem de to, men tager ofte farens parti. Hun tør tilsyneladende ikke andet, orker eller vil ikke konflikten, selv om hun tydeligvis synes, at han er for meget, og at datteren samtidig burde vide bedre end at provokere ham.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her