Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvis planterne kunne tale, ville de le af vores tåbelige menneskesprog

Den amerikanske nobelpristager Louise Glück tager i hovedværket ’Vild iris’ livtag med en af den vestlige kanons mest problematiske troper: besjælingen. Heldigvis svarer planterne igen med hovedrysten og henrivende poetisk irritation
Den amerikanske forfatter Louise Glück vandt i 2020 nobelprisen i litteratur. Hendes digtsamling ’Vild iris’ er netop blevet oversat til dansk.

Den amerikanske forfatter Louise Glück vandt i 2020 nobelprisen i litteratur. Hendes digtsamling ’Vild iris’ er netop blevet oversat til dansk.

Daniel Ebersole/Ritzau Scanpix

Kultur
23. juli 2022

Krager er langt mere intelligente, end vi begriber. De kan se en primærfarve mere, end de tre som vi mennesker kan, de kan bruge værktøj til at løse komplicerede problemer, og de har et indviklet sprog. Med al sandsynlighed er kragefugle også bevidste. Deres bevidsthed sidder ikke i hjernebarken, som vores gør – men den er der.

Kragen stiller spørgsmål til det, vi betragter som intelligens og bevidst sansning af verden. Og hvis fuglen med sit langt skarpere øje for farvespektret muligvis burde erstatte mig som kunstkritiker, kræver det ikke den vildeste fantasi at forestille sig, at kvikgræs eller kløver egentlig ville være mere opmærksomme naturdigtere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her