Anmeldelse
Læsetid: 11 min.

Rune Lykkeberg troede, at ’Klovn’ var for mænd som ham, men hans datter elsker den: »Det fedeste er, at ingen er hellige«

Chefredaktør Rune Lykkeberg troede, at ’Klovn’ var den store komedie om samtiden for hans egen generation. Indtil han opdagede, at hans datter og hendes venner ikke bare ser den, men dyrker den. Derfor anmelder vi niende sæson som et interview med hende om, hvad ’Klovn’ betyder for hendes generation og hende selv
»Det er en fed ting for kvinder, at Mia går fra i de tidligere sæsoner at være den sure kvinde, som skal stoppe det, når det bliver sjovt, og som er den, man skammer sig over for, til at være den, der selv skammer sig,« siger Donya Lykkeberg.

»Det er en fed ting for kvinder, at Mia går fra i de tidligere sæsoner at være den sure kvinde, som skal stoppe det, når det bliver sjovt, og som er den, man skammer sig over for, til at være den, der selv skammer sig,« siger Donya Lykkeberg.

Per Arnesen

Kultur
18. juli 2022

Det sjoveste i den danske populærkultur, som jeg selv har været samtidig med og har set udvikle sig fra eksperiment til en egentlig institution, er også det mest ubehagelige: Det er Casper Christensen og Frank Hvams tv-serie, som også er blevet til tre spillefilm, Klovn.

Den kan være så ubehageligt pinlig at se på, at mange, som ellers har oplevet voldsom sygdom og pludselig død, ikke kan holde det ud, og den er så sjov, at endnu flere ikke kan lade være. Klovn gennemspiller den sociale død: Det, man frygter mest socialt, sker for Frank. Hans tarvelige løgne, billige snobberi og drengede liderlighed, som det er en falliterklæring, hvis man ikke kan styre, bliver afsløret. Og alligevel er han altid klar igen i næste afsnit. Alt går galt, men intet forandrer sig. Frank bliver til grin, men vi forstår også, at det er latterligt at være så bange for at blive til grin, og vi bliver bevidste om, hvor meget den frygt begrænser os. Klovn handler om, hvordan man som regel overlever den sociale død. Det er en befrielse. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Hjerl-Hansen

Således kan dansk comedy vinde min respekt

De danske standuppere er uden evner fordi de basalt set er dårlige mennesker der favoriserer flere dårlige mennesker og frister unge lømler til at gribe mikrofonen i stedet for at studere filosofi og de store skandinaviske dramaer før tæppet går og der smadres løs på publikums åbne, kærlige forventninger med tilbuddet om at sjælen kan blive proppet ned i to-til-tre slidte kattekasser. Jeg ville aldrig vælge dem, altså caste dem, til en film. Jeg kan ikke se forbindelsen mellem Standupper 1, Standupper 2, Standupper 3 eller Standupper 4 og en lystbådehavn endsige en orkestergrav for disse mennesker er ikke morsomme. De er onde og fordomsfulde. Ikke alene over for det afvigende menneskelige, for de får den slet ikke parkeret i et anstændigt menneskesyn. Alt skal ikke have en pointe. Det er noget med at sjælen også gerne må grine med lydløst med fra sin snor i mørket. Et kropsligt grin er bare har har. En intelligent samtale skader heller ikke. Jeg afskyer de vennekredse fra virkelighedens verden som danske såkaldte humorserier dyrker og værner om for de er fulde af tomhed i stedet for ånd. De danske humorister er derfor åndsforsnottede dilettanter som rotter sig sammen i endeløs kommerciel tænkning og anstrengte manerer. Dårlige mennesker er kyniske mennesker. Tag 50 procent dansk filmskat, hvor der også blev spekuleret hæmningsløst i krampagtige, billige grin og læg dertil 50 procent af amerikanernes latterlige flugtparate udvandrergener uden horisont og dannelsesmæssig forankring, så lander du på dansk humor 2022. Det er det forventelige resultat og slutprodukt fra disse anti-intellektuelle stympere. Hvem filan siger at danskerne er dumme? Det udspringer af grotesk flertalstyranni at kalkulere på den måde for i følge mine beregninger er det kun, kun, 60 procent af de ikke-intellektuelle der er anti-intellektuelle. Hele 80 procent af de ikke-intellektuelle ved at de er ikke-intellektuelle. Bourdieu elsker at farveinddele segmenter og statsradiofonien DR elsker åbenbart stadig Bourdieu men hvor er interessen for de 40 procent af befolkningen som både er ikke-intellektuelle og åbne overfor intellektuelles ideer. Lad os nu få løsnet lidt op og talt om tingene så min gamle psykologs elskelige påstand om at ingen mennesker er normale kan blive afprøvet fra scenen med alle de særlige danske indsigter, ja, vores kulturarv, vores kanon hedder det nok, kan blive afprøvet fra mikrofonen alene på scenen. Selvfølgelig går vi ikke til comedy for at blive klogere på halvdårlige forfattere som Tove Ditlevsen, men udfordringen herfra er til standupperne: tag en litteraturliste med og del den ud næste gang du optræder. Forsyn den med overskriften "Ting fra litteraturens verden der har berørt mig", skriv en liste og afslut med fornavn og vupti har både du standupper 1, 2, 3 og 4 vundet min respekt.

For mig er det ufatteligt at Klovn ses af nok mennesker til at det kan svare sig at fortsætte serien.

Gitte Loeyche, Carsten Bjerre, Jens Garde og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Se også den gamle serie "Extras" med Ricky Grevais
2 sæsonner og en julespecial
Grummere, mere pinlig og meget, meget sjov

Alan Frederiksen

Klovn er da bare den fedeste danske kommedie serie nogensinde.

Den engelske serie The Office med Ricky Gervais kan også anbefales.