Himmel og helvede er ikke størrelser, man er vant til at tale om i forbindelse med Roskilde Festival, men i Sara Parkmans tilfælde giver det mening. Den svenske musiker greb på sit album Vesper fat i salmetraditionen og åbnede med den et rum for at tale om de helt store følelser og hele det menneskelige drama. ’Vesper’ betyder aftenbøn, og det er derfor sjældent passende, at Roskilde Festival har indbudt Parker til at give en særlig aftenkoncert i Roskilde Domkirke i opvarmningsdagene.
Og det er særligt denne aften, der får mig til at tænke på himmel og helvede for ikke at snakke om skærsilden. Skærsilden viser sig at befinde sig på Høje Taastrup Station, hvor jeg strander på min lidelsesfærd mod Roskilde for at opleve koncerten. Lige inden er der nemlig opstået en såkaldt naturbrand mellem Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro Station (hvad der så end ligger af natur dér), og det har lammet hele togtrafikken.
