Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Uhøjtidelig Holberg med ’synnejysk’ lokalkolorit er en luftig og sukkerholdig sommermarengs

’Den Vægelsindede’ er hos Rasmus Ask og Teater Møllen både velspillet og latterfremkaldende, men ender lidt som et nostalgisk anekdotisk indslag fra den sjove onkel i anledning af den runde fødselsdag
Det sceniske greb med at dele hovedrollen ud på tre skuespillere har stort komisk potentiale, men forbliver en smule uforløst plotmæssigt, trods stærk samspilsenergi de tre skuespillerinder imellem.

Det sceniske greb med at dele hovedrollen ud på tre skuespillere har stort komisk potentiale, men forbliver en smule uforløst plotmæssigt, trods stærk samspilsenergi de tre skuespillerinder imellem.

Søren Hasselgaard Skaanning

Kultur
9. juli 2022

Teater Møllens iscenesættelse af Ludvig Holbergs komedie Den Vægelsindede fra 1723 er underholdende og velspillet friluftsteater i øjenhøjde med publikum, men for luftig og letfordøjelig til for alvor at blive interessant.

Dansk teater fylder 300 år, og Teater Møllens bidrag til det bugnende fødselsdagsbord er en corny, morsom og farverig udgave i højt tempo af den klassiske karakterkomedie Den Vægelsindede om den lunefulde Lucretia med det evigt omskiftelige temperament og de mange bejlere.

Fra ladet af en discopimpet rød skurvogn, der i løbet af sommeren vil bringe den gratis forestilling rundt på torvene i det sønderjyske og slesvigske grænseland, indfanger hele tre Lucretia-personager med deres omstillingsparate skørter den ene bejler efter den anden. Hver gang må de dog vikle sig lettere rundtosset ud af gevandterne med uforrettet sag, hvis de da ikke ligefrem får natpottens indhold smidt i hovedet, og som helhed er oplevelsen og indtrykket vellykket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her