Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Bamse var en folkekær entertainer med både et barndoms- og et MGP-traume i sin store krop

Bamse faldt aldrig i den gode smag. Så filmen ’Bamse’ er en genoprejsning af en folkelun entertainer, der engang fik alle til at synge og danse. Men også en biografisk film om en mand, der sled med en hård far og en traumatisk barndom – og med en 14.-plads i det internationale Melodi Grand Prix
Anders W. Berthelsens ferme sangvokalarbejde minder os om, hvor spinkel, men også sprød og sjælfuld en sangstemme, Bamse havde.

Anders W. Berthelsens ferme sangvokalarbejde minder os om, hvor spinkel, men også sprød og sjælfuld en sangstemme, Bamse havde.

Martin Dam Kristensen

Kultur
25. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Var det hyg?« spørger Bamses kone, Käte, da gemalen kommer hjem til Aarhus efter endnu en udsolgt koncert i 1979.

»Det var hyg nok,« svarer Bamse.

Den nye film Bamse om Flemming Bamse Duun Jørgensen og hans band, Bamses Venner, demonstrerer fra begyndelsen et veludfoldet sprogøre – takket være instruktør Henrik Ruben Genz og hans medmanuskriptforfatter Bo Hr. Hansen.

Og det er ikke kun jyske finurligheder, men også datidens lingo, der får sig en tur i manegen. Således mindes vi om, at det var dengang, klokken kunne være lort, og MGP blev kaldt Melodunte Grand Prix. Man kunne ryste noget ud af ærmet, og når man var opfindsom, så hittede man på noget.

Det var også dengang, vi hjemme i de danske stuer ved kakkelbordene og termokanderne ændrede teksten »I en lille både, der gynger / Sidder jeg og synger« til »I en lille båd, der vipper / Ligger jeg og knepper«.

En omskrivning, som filmen holder sig for fin til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her