Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Clio Barnards umage romance ’Ali & Ava’ charmerer med lun humanisme og smittende musik

Clio Barnards ’Ali & Ava’ er en musikelskende og livsbekræftende kærlighedserklæring til hårdtarbejdende menneskers rodede liv med en upbeat tro på nye muligheder midtvejs i livet
På livsbekræftende vis giver instruktør Clio Barnard os det umage par Ali og Ava og deres uventede kærlighedsrelation.

På livsbekræftende vis giver instruktør Clio Barnard os det umage par Ali og Ava og deres uventede kærlighedsrelation.

Camera Film

Kultur
18. august 2022

I en af de mange gode scener med musik som et centralt element i Ali & Ava kører Ali skolelæreren Ava hjem til hendes kvarter i den nordengelske provinsby Bradford.

Kvarteret er ikke kendt for at have tolerance for andre hudfarver end hvid, og ganske rigtigt begynder en flok flabede unger at kaste sten på bilen. Ava springer ud og giver sig til at råbe op. Ali skruer i stedet op for bilens stereoanlæg og lader en sang af en lokal rapper dunke ud på gaden.

Han inviterer til dansefest frem for konflikt og stuver de uvorne unger ind i bilen for at give dem et lift, mens Ava lettere målløs oplever, hvordan hans alternative tackling af situationen lader til at have en positiv indflydelse på omgivelserne.

Man kan absolut indvende, at det nok er et noget rosenrødt musik-spin på den type af konflikt – men det er det blik, Clio Barnard på smittende vis kaster på sit umage par og deres uventede kærlighedsrelation i en hårdtprøvet hverdag, hvor folk ikke bare slås med klasseskel og kulturspændinger, men også med diverse diagnoser eller vold i hjemmet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her