Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Dennis Gade Kofods beskrivelser af nutidens Bornholm emmer stadig af kærlighed og sorg

’Power to X’, Dennis Gade Kofods nye roman vil være en krimi og også samfundskritik og magisk realisme. Men den bokser med sin genreblanding
Kultur
2. september 2022
’Power to X’s blanding af bornholmsk overtro og en krimi af den mere handlekraftige slags nok er spændende og løfterig, men mest er det som et tankeeksperiment.

’Power to X’s blanding af bornholmsk overtro og en krimi af den mere handlekraftige slags nok er spændende og løfterig, men mest er det som et tankeeksperiment.

Jesper Westley

Med sin nye roman Power to X, den første i en trilogi, vil Dennis Gade Kofod skubbe sit forfatterskab i en ny retning. Men han vil også stadig skrive om et Bornholm, der på én gang er som i dag – med skjult fattigdom og ny gourmet-turisme – og er gennemstrømmet af noget overnaturligt.

Det er som en knitrende strøm, der løber gennem noget velkendt. Den formel har Kofod varieret siden sine første romaner, mest overbevisende i det lille mesterværk Nancy fra 2016, der helt uden mislyde lod overtro og undergang mødes i et ødelagt Udkantsdanmark.

Men Power to X vil ikke bare være magisk realisme, den vil også være en krimi. Som det passer sig for en moderne krimi begynder den med, at en kvinde er blevet myrdet, og at politiet faktisk ikke er mand for en opklaring. Så må Joan, fattig lærervikar i begyndelsen af fyrrerne, stærkt knyttet til Rønne by, træde til. Hun er torsdagsbarn, synsk og en slags troldkvinde, der kaster runer og laver trylledrikke og taler med dyr og de døde. Ikke at hendes eget liv er bedre af den grund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nils Finn Munch-Petersen

Ja, som bekendt taler man engelsk på Bornholm...