ROME, NEW YORK – For al den sentimentale snak om en tilbagevenden til fred, kærlighed og musik, som hippie-urhavet Woodstock Festivalen er smykket med, så vil tredje gang den blev holdt blive husket som dengang Woodstock indrømmede, at den i virkeligheden handler om edderspændt individualisme, og at kun den er udgangspunkt for alt fællesskab. Som antiautoritære Rage Against the Machine hylede fra hovedscenen lørdag aften: »Fuck dig, jeg vil ikke gøre som du siger«.
Godt 24 timer senere eksploderede vilde fans foran scenen, satte ild på lastbiler, plyndrede boder. De smadrede biler og byggede kæmpebål, men kun få blev anholdt og ingen kom alvorligt til skade. Anarki og aggressioner rev sig løs fra Woodstock ’99’s nævehamrende rockpuls og slap løs i kroppen på et par hundrede fjolser. På den nedlagte flybase Griffiss Park i falmede og snorksøvnige Rome, fem timers kørsel nordvest for New York City, mistede Woodstock sin mødom. Den skyldige, sindbilledet på Woodstock ’99, kan bedst beskrives som en knyttet næve med strakt langemand.
