Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Hertugteater med herlig fantasi

’Augustenborgs stemmer’ er en fængende teatervandring af Grummes Teater, der vækker det sønderjyske slot til live. Med den suveræne Kirsten Olesen i rollen som Struensees datter, Louise Augusta, der er blevet til slottets hvide dame, der går igen
Kirsten Olesen samler vandreforestillingen ’Augustenborgs stemmer’ med sin sprøde stemme og sin eminente frasering i rollen som slottets hvide dame.

Kirsten Olesen samler vandreforestillingen ’Augustenborgs stemmer’ med sin sprøde stemme og sin eminente frasering i rollen som slottets hvide dame.

Camilla Winther

Kultur
23. august 2022

Det lyder lidt som et eventyr, hvis man påstår, at man kan vække et slot og dets historie til live. Men det er faktisk, hvad der lykkes for Grummes Teater i vandreforestillingen Augustenborgs stemmer. Slottet er det gulhvide barokslot Augustenborg Slot, der ligger idyllisk i Sønderjylland – på Als ned til Augustenborg Fjord ved Sønderborg. Slottet blev bygget tilbage i 1776 af hertug Frederik Christian I. Hans søn blev gift med Louise Augusta, der var dronning Caroline Mathildes datter med Struensee. Slottet tilhørte hertugfamilien frem til krigen i 1848, hvor det blev anvendt som lazaret for soldaterne. Efter genforeningen i 1920 blev det ombygget til et statshospital for sindslidende, men hospitalet blev lukket i 2015, og slottet er nu omdannet til Augustiana Kunstpark & Kunsthal. Sådan kort fortalt.

Når Augustenborgs stemmer lykkes så fint, så skyldes det, at dramatikeren Simone Isabel Nørgaard har formået at sammenvæve skæbnerne af fem figurer fra slottet – historiske personer og opdigtede – gennem seks fantasifulde og poetiske monologer, at mere end 230 års historie vitterlig bliver levende. Og at Christoffer Berdal i sin instruktion har gjort figurerne til interessante fortællere af deres egne historier. 

Dekorativ slangekrølle

Mange teatre eksperimenterer med vandreforestillinger. Augustenborgs stemmer er en hybrid. Tilskuerne vandrer både indenfor og udenfor mellem seks scenesteder, hvor de bliver sat ned på stole for at opleve en monolog – og så videre. I Det hvide Palæ venter en smuk kvinde i yndig, elfenbensfarvet empirekjole. Det er den unge prinsesse Louise Augusta, sådan som hun måske var, da hun kom til slottet som 14-årig for at blive gift med hertugen. Skuespilleren Malene Beltoft Olsen spiller den unge Louise Augusta med en drilsk stædighed og glimrende eftertænksomhed. Denne unge pige er stolt over at blive kaldt ’La petite Struensee’. Hun kender udmærket sin mors valg af elsker. Og hun ved, at hun ser godt ud, sådan som hun poserer foran os med opsat hår og dekorativ slangekrølle ned langs halsen. »Jeg er selv et kærlighedsbarn – ikke et resultat af en politisk strategi,« siger hun tilfreds – og ligner en 1700-talsudgave af Lady Diana på Als.

I stykket møder vi også en tapper landsoldat fra krigen i 1848.

I stykket møder vi også en tapper landsoldat fra krigen i 1848.

Camilla Winther

Da vi vandrer videre, forstår vi allerede præmissen: At vi skal møde figurer midt i slottets scenografi, men at vi selv skal sætte deres skæbner sammen. Vi kan så bare nyde, at skuespillerne er iført udsøgte kostumer af Jill Poczkai og velsiddende parykker af Pernille Ituri – og makeup med velvalgte puddereffekter af Ea Hvarre. For det er æstetisk teater, dette her.

I parken standser vi ud for Steen Christensens skulptur ’Tingstedet’, hvis syv granitskamler har sæder formet som tykke bøger. Her møder vi den første hertugs datter, prinsesse Louise. Hun var født med en skæv ryg og blev aldrig gift. Til gengæld var hun vildt begavet og belæst. Anja Owe spiller denne Louise med et finurligt blik og en stærk indre styrke, så man vitterligt tror på, at hun var denne landsdels intellektuelle samlingsperson. Hun ånder dybt bag sin dueblå silkekjole og knytter hånden om sin stok. Og så bryder hun ud i overraskende smil, når hun fortæller om oplysningstidens tanker om, at alle mennesker er født lige.

Granaternes lyd

Parken skråner ned mod fjorden. Ved brinken møder vi en tapper landsoldat fra krigen i 1848. Han blev kørt til lazarettet på slottet. Kristian Grumme træder frem under et egetræ iført den karakteristiske uniform med blå bukser og rød kravekant. Det bløder fra hans tinding. Teksten fuldender måske ikke helt figuren, men Kristian Grumme udtrykker en god melankoli over soldatens barske selverkendelse. »Alle granater lyder forskelligt,« siger han forbløffet – og forstår først sent, at han selv er blevet ramt.

Slotsparkens gamle lindetræ er også blevet ramt. I hvert fald af en storm, for stammen holdes nu oppe af jernstænger. Men H. C. Andersen er i topform. For Henrik Koefoed går rundt om lindetræet med sådan en besk selvindsigt, at portrættet virkelig er et forfriskende bud på den gamle eventyrdigter. Han undgår elegant de kendte Andersen-klicheer og taler herligt direkte til sin tilhørerskare.

Henrik Koefoed spiller H.C. Andersen i topform. Han undgår elegant de kendte Andersen-klicheer og taler herligt direkte til sin tilhørerskare.

Henrik Koefoed spiller H.C. Andersen i topform. Han undgår elegant de kendte Andersen-klicheer og taler herligt direkte til sin tilhørerskare.

Camilla Winther

»I ved måske, at jeg intet ’modsorgan’ har,« siger hans Andersen selvironisk og bobler af indre modsætninger med upylret komik. Henrik Koefoed har gestaltet eventyrdigteren adskillige gange, men denne tolkning virker som et særligt skønt koncentrat.

Vanvid og fantasi

Alligevel er det mest overraskende portræt nok Sonja Oppenhagens moderne sygeplejerske. Hun holder vagt over de psykiatriske patienter i slotsparken. ’Opfør dig ordentligt! Ellers kommer du på Augustenborg!’ siger hun advarende, så en del af tilskuerne nikker genkendende. Sådan har man sagt og skræmt hinanden i næsten hundrede år i Sønderjylland.

Portrættets styrke er dets undren over, hvor kort vej der er mellem det gale og det normale, mellem vanvid og fantasi. Sonja Oppenhagen misser med øjnene ud under sin nydelige sygeplejerskekappe. Hun stirrer ud over parken, mens hendes flittige hænder tegner ruterne for de patienter, der ordner grene i et selvvalgt uendelighedsarbejde. Og man mærker hendes kærlighed til disse mennesker og hendes evige forsøg på at dulme deres indre smerte. Nøglerne hænger korrekt i hendes bælte – ’så man ikke kommer til at lægge dem fra sig,’ som hun siger det. Men da klokken ringer, ranker hun sig og gør sig klar til at genne patienterne ind. Så myndigt, at vi ikke også kan lade være med at adlyde hende.

Det mest overraskende portræt er Sonja Oppenhagens moderne sygeplejerske.

Det mest overraskende portræt er Sonja Oppenhagens moderne sygeplejerske.

Camilla Winther

Da vi til sidst lukkes ind i slottets store sal med stukdekorationer, træder Kirsten Olesen indenfor. Hun er klædt i perlemorsfarvet krinolinekjole, men halskrøllen røber, at hun er den selv samme Louise Augusta, som vi mødte i begyndelsen. Hun tænder lyset i sine øjne og smiler. Hun er åbenbart blevet så gammel, at hun er endt med at gå igen som slottets hvide dame.

Kirsten Olesen taler som en kvinde, der både kender kærligheden og utroskaben – den utroskab, som hun kom til at gentage fra sin mor. Hendes frasering af sætningerne er eminent. Hendes sprøde stemme deler ordene op, så fortidens forsonende møder på slotstrappen bliver lyslevende for os – og samler suverænt hele forestillingen. Og forsvinder.

Augustenborgs stemmer er en fascinerende og medrivende teatervandring. Båret af en tekst, der efterlader gavmilde huller til tilskuerens fantasi – og af stærke og elskelige skuespillere, der puster liv i historien. Som herligt hertugteater.

Augustenborgs stemmer’. Tekst: Simone Isabel Nørgaard. Instruktion: Christoffer Berdal. Kostumer: Jill Poczkai. Parykker: Pernille Ituri. Makeup: Ea Hvarre. Grummes Teater på Augustenborg Slot. Grupper a 40 personer føres af sted hvert kvarter. Teatervandring: cirka 1,5 km. Varighed: cirka 1,5 time. Spilles også den 25.-28. august og den 10.-11. september 2022.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her