Anmeldelse
Læsetid: 7 min.

Stjernehistorikeren Timothy Snyder kan forklare mange af årsagerne til Ukrainekrigen, men er svag i analysen

Timothy Snyder skriver om Stalins og Hitlers myrderier som én sammenhængende tragedie i genudgivelsen af ’Bloodlands’
Josef Stalin gennemførte i begyndelsen af 1930’erne en tvangskollektivisering af de sovjetiske landbrug. I stedet for at få udbetalt løn, fik arbejderne en del af gårdens produkter, efter at staten havde taget sin del. I Ukraine resulterede det i en reduktion i produktionen og en katastrofal hungersnød.

Josef Stalin gennemførte i begyndelsen af 1930’erne en tvangskollektivisering af de sovjetiske landbrug. I stedet for at få udbetalt løn, fik arbejderne en del af gårdens produkter, efter at staten havde taget sin del. I Ukraine resulterede det i en reduktion i produktionen og en katastrofal hungersnød.

Library of Congress

Kultur
6. august 2022

Mellem 1932 og 1945 var de områder, der i dag dækkes af Ukraine, Belarus, Polen og de baltiske lande, i eminent grad et livsfarligt sted at befinde sig.

Her iværksatte Stalins regime den store ukrainske sultkatastrofe i 1930’ernes begyndelse, i disse områder fandt størstedelen af kamphandlingerne sted under verdenshistoriens blodigste opgør mellem to stormagter, og her gennemførtes folkedrabet på Europas jødiske befolkning. Et sted mellem 13 og 14 millioner mennesker mistede livet i disse områder i perioden – fraregnet de militære tab, vel at mærke. Alene i Belarus dræbte tyske specialkommandoer 350.000 »partisaner« (mestendels ubevæbnede civile) og en halv million jøder. Områderne blev det moderne Europas Heart of Darkness.

Den amerikanske stjernehistoriker og fascismeforsker Timothy Snyder har skrevet bogen Bloodlands, som netop begynder med de sovjetrussiske overgreb på Ukraine omkring 1930. Herefter følger bogen hvert sit spor eller tema, og han skriver skiftevis med det tyske og det sovjetiske perspektiv indtil Nazitysklands nederlag og konsolideringen af det sovjetiske herredømme i Østeuropa i 1945-47.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

Man ser ikke den moderne fascisme, hvis ikke man medtager grunddefinitionen, som var, at det er ejerne af de største virksomheder der bestemmer samfundsudviklingen, hvilke love der skrives samt hvilke krige der startes op. Men hvordan kan dem der vokser op nu vide dette, da grunddefinitionen er raderet ud af samtlige bøger.

Putins magt i Rusland er i højeste grad baseret på en række virksomheder ejet af oligarker. Putins egen formue er på over halvtreds mia. kr., spredt ud over besynderlige hemmelige kontoer, som andre milliardærer står bag. Desuden bor Putin i et palads som er en Zar værdig. Den moderne fascisme i sin essens.

Naturligvis kan man sige at det er Rusland der har invaderet Ukraine, og det ville også være sandt. På samme måde kan de danske journalister skrive at det er energipriserne som får fødevarepriserne til at stige, og det ville også være en rigtig analyse. En anden udredning vil vise at det er milliardærerne som kastede sig over råvarerne i en hypergriskhed, en spekulation der hensynsløst går ud over alle der køber ind i supermarkederne. Begge måder at se verden på vil være sande.

Krigen i Ukraine er startet over olie, hvad ellers, på baggrund af de nye olie- og gasfund i Øst- og Sydukraine. Verdens rigeste firma er i øjeblikket et oliefirma ejet af Saudifamilien. Olie og gas, energi til krigsmateriel. Familieforetagenet står bag den i øjeblikket største humanitære krise i Yemen. Energi skal der til for at det dominere verdensmarkedet, samt til at føde verdens fascisters militær. Spillet om verdensdominans eskalerer. Danmarks bidrag til krigene topper. Danskerne fortsætter med at købe ind i milliardærernes internetvirksomheder. Den moderne fascismes magt og indflydelse vokser.

Arne Albatros Olsen, Tina Petersen, Jørgen Tryggestad, Torben Skov og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Den, indtil videre, bedste - og hurtigste - redegørelse for baggrunden for krigen i Ukraine fandt jeg her:
2014:
https://www.youtube.com/watch?v=A2nklduvThs&ab_channel=vlogbrothers
2022:
https://www.youtube.com/watch?v=mMZYKxgc9TE&ab_channel=vlogbrothers

Hvis man undrer sig over formuleringen i det næstsidste afsnit, er det fordi der skal stå "titlen ”Höherer SS- und Polizeiführer” kløjs der f.eks. gevaldigt i, og”Befriedung” betyder ”pacificering”, ikke ”befrielse”). "

Jens Ole Mortensen

Når vi definerer ondskab plantes der er lille frø af mørke i vores sind. Og når vi definerer godhed, definerer vi også ondskab.

Cubakrisen.- Cuba opstillede atombærende misiler, med Sovjetisk hjælp , faretruende tæt på USA. Og USA havde allerede opstillet lignede våbensystemer i Vest-Tyskland. Faren for en atomkrig var , faretruende, tæt. Diplomatiet går i gang. Og der indgås aftaler. Man kan ikke blive enige om at fjerne de atombærende missilramper på Cuba og i Vest-tyskland. Men i stedet peger missilerne nu mod Danmark. Og USA´ missiler mod et, eller flere, af de mindre Østersø lande fra Warszawapagten. Nu er taktikken tilbagevindingskrig . Iflg. koldskrighistorikkere var atommissilerne rettet mod Danmark talrige og langt kraftigere end Hiroshima bomben . Så der var tale om tilbagevinding iført beskyttelsesdragter. USA der så sig selv som dynamo for den frie verden og alt det gode og Rusland , der så sig selv som dynamo for solidaritet, lighed og alt det gode. Skulle for alt i verden beskyttes og der blev bygget store underjordiske anlæg for at beskytte lederne.

Men atomkrigen blev afværget. Ikke desto mindre havde vi stadig behov for at definere det gode og det onde. Socialistisk marxisme mod guds eget land og vestlig kapitalisme. Det onde var for Marx synonym med ikke at være kommunist. Moralen i alt han skrev var en hetz mod mennesker der ikke så verden som han. Han må have oplevet forfærdelige ting i det autokratiske Tyskland og Rusland. Men han var´ en demagog fra aristokratiet. Ligeledes var og er, i USA, kommunisme og satan synonymer . Og bruges mod sorte borgerettigheds kæmpere , homoseksuelle hippier kvindefrigørelse og meget andet. -For at nævne den ene sides definitioner.

Ikke desto mindre havde vi under den kolde krig , i Danmark og Europa, stadig behov for at definere ondt og godt. Og det endte hurtigt i Whataboutism . Som gik ud på at påpege, den ene part begik flere forbrydelser mod menneskeheden end den anden og forbrydelserne forsvaredes med at man kæmpede for det gode system.
Men vi behøves ikke at gå tilbage til den kolde krig for at se den samme synkroni . Der var for en måneds tid siden en artikel i Information om forfølgelse af Rohingyaer i Kina. Et par artikler længere nede på hjemmesiden er der en hyldest til den væltede præsident Aung San Suu Ky der ligeledes var anklaget for forfølgelse af Rohingyaer.- Det blev ikke nævnt. Vestens statsledere er på charme offensiv i Saudi Arabien, men fordømmer regimer der er mindre brutale. Vi kæmper for vores systemer. Nato kæmper for Nato, EU kæmper for EU . FN kæmper for FN osv. osv.
Man kæmper for at lægge linjerne for vores såkaldte nationale selvforståelse, der bliver mere og mere pseudo.

Jeg læser for tiden Jasper Vaczy Kraghs bog- Det Hvide Snit- Det er en historisk gennemgang af Stats Psykiatrien, hvor han har bestræbt sig på at formidle de historiske kendsgerninger og lade det være op til læseren selv at drage konklusioner . Selvom jeg tror, at han som jeg, syntes at det var en skændsel.
Man skar bollerne af mænd . Ikke så meget af homofobiske grunde, men som et middel mod sindssyge. Chokterapi med insulin, kampfer, cardiazol og meget andet. For derefter at indføre lobotomi. Kvinder var overrepræsenteret, da trodsig adfærd fra deres side virkede mere uacceptabel. Når alt var prøvet kunne man indstilles til lobotomi , med diagnosen .- medfødt psykopati.
Er det den folkelige selvforståelse vi har i Danmark.- Grundvigs og højskolernes land ? Var Grundvig social darwinist ?

For nogen tid siden skrev man om den gamle kvinde fra USA der blev hyldet på sin 109 års fødselsdag . Som for 100 år siden fik sin familie og lokalsamfund myrdet af hvide racister . Hun kunne umuligt have overlevet, hvis hun havde lukket mørket ind.- Hvordan er det menneskeligt muligt. En ældre kvinde fra Rwanda drikker forsonings te med de der slagtede hendes familie i forståelse af at de var indoktrinerede til ugerningen. Og jeg tænkte . Kan hun forstå at hvide vesterlændinge er ligeså. Er det medfødt godhed ? -Nej- Man kan opleve et samfund eller system fra dets mest brutale side , men oplever man menneskeheden fra sin bedste , er det afgørende for om man ender som Charles Manson, Hitler, Stalin eller andre despoter. Jeg kan ikke lide at blive betegnet som ond eller en sygdom. Men jeg hader at blive betegnet som god.
For køber jeg den præmis føler jeg mig som en løgner. Og så er det tiden til at finde den trodsige Jens Ole frem. Der får selskabet til at føle sig ilde tilpas. Reaktionen er ofte.- Han er syg. Men jeg har ikke nogen diagnose. Jeg har vel tilbage til midt 90erne haft mere end 20 samtaler i psykiatrien, men ingen diagnose. Jeg har fået indsigt fra Rigsrevisionen. Journalerne kan ikke fremskaffes. Bortset fra at indlæggelser og min tilstand er noteret. Jeg har ikke dårlige menneskelige erfaringer med psykiatrien. Jeg tror det har været tydeligt for lægerne at jeg led af ptsd.

Mørket er ikke kommunisme, nazisme, kapitalisme, islam. Mørket er mørket.
Og vi kan ikke bekæmpe mørket. på anden vis end ved at fortrænge det fra vores eget sind.

Torben Siersbæk

@Martin Jacobsen - 06. august, 2022 - 09:35

"Man ser ikke den moderne fascisme, hvis ikke man medtager grunddefinitionen, som var, at det er ejerne af de største virksomheder der bestemmer samfundsudviklingen, hvilke love der skrives samt hvilke krige der startes op."

Hvor i alverden HAR du dog fundet det vås?
Det lyder unægtelig som privat lommeuld!

En af de tidlige BESKRIVELSER af fascisme finder man hos Herbert Tingsten i "Nazismens og facismens ideer", dansk udgave hos Gyldendal 1967.

Fascismebegrebet er siden udviklet og uddybet, men på ingen måde i den reduktionistiske version, du præsterer.

Jeg vil advare kraftigt mod så primitive forståelser af begrebet!

Det er aldeles ikke vrøvl, Torben Siersbæk.

Mussolini sagde det selv: "Fascismen bør kaldes korporatisme, fordi det er den perfekte sammensmeltning af magt, regering og virksomheder."

Men jeg giver dig ret i, at det ikke kan forsimples. Ikke mindst fordi det stritter i alle retninger. Og man skal nok også passe på med fortolkningen at det citat jeg slyngede ud.
Wikipedia kan føre den interesserede gennem utallige aspekter ved fascisme og
corporatisme.

Torben Siersbæk

@Torben Skov - 08. august, 2022 - 12:08.

Rigtigt at den korporative stat er et element i fascismen.

Det er der vist aldrig nogen, der har bestridt!

Det, der var problemet med din bemærkning, var, at du definerede fascismen som "det er ejerne af de største virksomheder der bestemmer samfundsudviklingen, hvilke love der skrives samt hvilke krige der startes op." Det er nemlig ikke bare en forsimpling - det er forkert.

Korporativisme og fascisme er ikke synonymer!

(mange kilder bl.a. også https://denstoredanske.lex.dk/korporatisme, men kig på Tingstens klassiker!)