Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

En ukrainsk guldfugl mellem fynske svaler

Verdensballetten har skabt sin egen symbolske hilsen til Ukraine med den imponerende ukrainske ballerina Iana Salenko i suveræne tåspidsbalancer. I mandags mellem fugletræk i solnedgangen over det idylliske Kerteminde
Den ukrainske ballerina Iana Salenko har en eminent styrke og stædighed i sin lillebitte krop – og en balance, der er overjordisk flabet. Her ses hun i pas de deuxen ’Cote a Cote’ sammen med sin mand, danseren Marian Walther fra Berlins Statsballet, under turneens premiere på Sølyst i Klampenborg.

Den ukrainske ballerina Iana Salenko har en eminent styrke og stædighed i sin lillebitte krop – og en balance, der er overjordisk flabet. Her ses hun i pas de deuxen ’Cote a Cote’ sammen med sin mand, danseren Marian Walther fra Berlins Statsballet, under turneens premiere på Sølyst i Klampenborg.

Esben Zøllner Olesen

Kultur
5. august 2022

Det var næsten som at se menneskekroppe træde ind i et landskabsmaleri med trækfugle af kertemindemaleren Johannes Larsen. For da Verdensballetten dansede i Kerteminde, foregik dansen midt i et golfresort, hvor græsset bølgede på kuplede bakker. Publikum sad med ryggen til de spidse trægavle i Great Northerns hotelbygning og stirrede betaget ind i solnedgangen. Imens fløj gæs over himlen, og svaler dykkede – og fjerne fly tegnede lysende striber mod horisonten. Smukkere bliver det næppe.

Der var desværre ingen svaneprinsesser eller ildfugle i årets program; det ville ellers have passet perfekt ind i den fuglerige, fynske natur. Til gengæld brillerede den ukrainske ballerina Iana Salenko, der med sit røde hår og sit gyldne kostume dansede ind i landskabet, som var hun en sjælden guldfugl. Hun stod fuldkommen urørlig i balancer på tåspidsen – stille som en falk, der muser – før hun drilsk smilede og løftede benet endnu højere. Inden hun igen lod sig løfte op under himlen i knejsende svæv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Øv, jeg er i udlandet, nærmere bestemt Firenze i en måneds tid. Hvorfra jeg dog kan berette en lidt halvtrist ballethistorie fra i foråret, ikke uden perspektiv, i forlængelse af diskussionen om russisk kultur som anmeldelsen berører:

Skt. Peterborg-balletten (jeg er ikke klar over om det var den fra Mravjinskij-teatret eller en anden) skulle have gæstespillet med Giselle og Svanesøen. De blev aflyst efter krigsudbruddet, officielt med den begrundelse at de ikke kunne komme af sted med fly. I stedet kom Kiyv-balletten, som vist også er gode, og de var klar til at danse samme program. Indtil der desværre kom besked fra Kiyv (kulturministeriet, vistnok) at de ikke måtte danse Svanesøen, for den var russisk ... Sådan noget er sguda trist. Men forhåbentlig ikke skole- og vanedannende.

(En mere positiv oplevelse havde jeg à propos ugen efter, hvor jeg var til opera, Ariadne auf Naxos, i Bologna: det smukke 1800-talsteater var smykket med det smukke ukrainske flag, personalet havde små kønne ukrainske kokarder i knaphullet – og den fine forestilling omfattede en fremragende russisk sopran og mezzosopran, en fortræffelig tysk tenor, sopran og baryton, og tre fortrinlige italienere. Dirigenten var tjekkisk. Alle fik en lige varm og velfortjent applaus bagefter. Sådan!)