Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

I underspillet stilfærdighed præsenterer Kunsten i Aalborg en fransk superstjerne

Den franske stjernekunstner Pierre Huyghe viser en mørk og smuk dystopi i kælderen på Kunsten i Aalborg. Som en god horrorfilm, bare som kunst
Kælderrummet giver mindelser om Karen Blixens beskrivelse af en verden, der ved trolddom har fået sin sjæl vendt på hovedet.

Kælderrummet giver mindelser om Karen Blixens beskrivelse af en verden, der ved trolddom har fået sin sjæl vendt på hovedet.

Niels Fabek

Kultur
8. august 2022

Jeg kan ikke komme i tanker om en samtidskunstner, som flere er enige om at kunne lide, end franske Pierre Huyghe (f. 1962). Selv om Kunsten i Aalborg har været ret tavse med, at de har landet den franske kunstnerstjernetil en ny udstilling i deres kælder, er rygtet om udstillingen efterhånden spredt via flotte og urovækkende stories på Instagram.

Hans værker indkredser og indbefatter de emner, som mange kunstnere arbejder med i disse år, som klimakrisen, nedbrydningen af biodiversiteten og menneskets andel i dette, men han gør det aldrig på en didaktisk eller moralsk måde. Huyghes værker er udpræget sceniske – om der så er tale om filmværker, installationer eller værker i det fri – og man kan ofte føle, at man bevæger sig rundt i en anden dimension eller er landet i en muteret verden i fremtiden. Hans udstillinger kan kaldes for spekulativ science fiction. Som en god horrorfilm, bare som kunst.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her