Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

En bølge af »ny nyklassicisme« skyller ind over samtidskunsten

Sophienholms efterårsudstilling viser ambitiøs dansk samtidskunst, der dykker dybt i de græske myter. Men indimellem er den æstetiske afstand til Georg Jensen-design for kort

Nanna Abell gør med et relief af sejrsgudinden (og skomærkeikonet!) Nike støbt i latex tempeldekorationen blød og kødfuld. Nanna Abell, ’Nike adjusting her sandal’ (2018).

Ture Andersen

Kultur
23. september 2022

Det vrimler i disse år med samtidskunstnere, der lader sig inspirere af antikkens Grækenland. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man kalde det en ny nyklassicisme.

Men modsat de tidligere nyklassicister interesserer samtidskunstnerne sig ikke spor for hvid marmor eller idealiserede kroppe.

I stedet er det rodet, der trækker. 

På Sophienholm Kunsthal nord for København tager efterårets udstilling Metamorphoser sin titel fra oldtidsdigterens Ovids rim, hvor der aldrig skal særlig meget til, før en gud eller en nymfe pludselig er forvandlet til laurbærtræ, svane eller edderkop.

Her er uregerligheden i højsædet for de danske samtidskunstnere, der også formmæssigt tager livtag med de græske genrer. Nanna Abell gør med et relief af sejrsgudinden (og skomærkeikonet!) Nike støbt i latex tempeldekorationen blød og kødfuld. Sif Itona Westerberg lader dionysiske guddomme forvandle sig, mens de som i en frise vandrer hen over en væg. Selv amforakrukken bliver hos Christine Overvad Hansen en knap så servil størrelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja.

Trut i hornet.

Willy Johannsen

Jeg kan godt lide anmeldelser.
Information har især en musikanmelder, som efter min mening, faktisk gør det lige så godt eller bedre end salige og helt fremragende Hans Georg Lenz, som der sikkert er nogen, som husker.
Man er næsten med til koncerten, selv om man ikke er med. Når han anmelder.
Om man forstår, hvad jeg mener.
En god anmelder bør ikke bare være kritisk, fordi vedkommende nu er en person, der har set alt i vreden, og derfor aldrig kan blive tilfreds, men anmelderen bør- efter min mening - også give os andre lov til, os som er mere fattige i ånden, en lille glæde ved at opleve noget, der måske ikke er sublimt, men som alligevel er noget, som - ja- kan glæde os. Hvis vi får det fortalt om det - uden for meget kritik.

Jan S. Østergaard

Udstillingen har '.. sin titel fra oldtidsdigterens Ovids rim...'
!?