Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Eva og Rune Selsing: Nietzsche, Heidegger og Sartre har ødelagt livet i Vesten

De borgerlige debattører Eva og Rune Selsing gør i deres nye debatbog op med en sekulær og individualistisk antiborgerlig kultur, en »hadets filosofi« fremført af tænkere som Nietzsche, Heidegger, Sartre, Beauvoir og Butler
Trods visse forbehold er Eva og Rune Selsings nye debatbog spændende selskab og god at diskutere med

Trods visse forbehold er Eva og Rune Selsings nye debatbog spændende selskab og god at diskutere med

Jens Dresling

Kultur
9. september 2022

Hvorfor går almindelige og ordentlige mennesker i Vesten rundt og har ondt i sjælen og meningslængslen og føler, at de skal være unikke, autentiske, spændende, frisatte og normbrydende og gøre op med det bestående? Og hvilken betydning herfor har modernitetens store eksistentialistiske og politiske tænkere – Nietzsche, Heidegger, Sartre, Beauvoir, Foucault, Butler med flere – og de uddannelsesinstitutioner og den kunst og kultur, der har udbredt disse tænkeres ideer om overskridelse, ateisme, relativisme og frigørelse?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Rasmussen

Filosofien som verdens betvinger. Det pæneste man kan sige er vel at det er yderst analytisk dovent

Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Katrine Damm, Steffen Gliese, erik steenstrup dyhr og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Daniel Rasmussen

Der er en stor tradition for konservativ tænkning i Tyskland. Et land vi deler grænse med, og så er det her, hvad den konservative bevægelse levere i Danmark. Men de får vel også primært inspiration fra USA

Hvis man ikke har andre redskaber til rådighed end en hammer, begynder alle problemer med tiden at ligne søm.

I oldgræsk tid havde man ingen andre muligheder for at udforske mennesket og verden end at "lade samtalen analysere samtalen".

Derfor blev begreber kendt fra sætningskonstruktion (f.ex. subjekt og objekt) meget vigtige. De spiller absolut ingen rolle i hovedparten af nutidens kommunikation - nemlig computer-chipsnes indbyrdes samtaler. At skelne mellem hvem-der-taler og hvad-der-tales-om er livet ligesom for kort til at bekymre sig om.

Det var ikke ond vilje, der fik Aristoteles til at påstå, at jorden var i midten omkranset af solen og stjernerne. Det var mangel på fantasi - ikke mangel på kikkerter.

I gamle dage havde den oldgræske filosofi en vis autoritet. Selv i 2007 efter debatten om Lone Franks hjernebog, påstod mange i dette blads debatspalter, at den oldgræske filosofi havde "bevist", at hjerneforskning måtte være humbug, fordi mennesket har "fri vilje", som pr. definition er et ultimativt mysterie, der aldrig kan udforskes.

Der kan muligvis - i den ældre generation være et "hangover" fra dengang latinlæreren havde autoritet.

I dag er der ingen filosofi, der siver ud i det omgivende samfund. Et tidsskrift som "Illustreret videnskab" har langt større betydning.

Det lyder som en nostalgi-bog henvendt til et ældre publikum. Et oprør mod nutidens kaos, mange nyder at "tale op".

Finkæmmer man den filosofiske litteratur, finder man stadig gangbart materiale af typen "psykologiske sandheder om mennesket" - men det er der rigeligt af i de hellige skrifter plus i en masse skønlitteratur.

Dog skal Sokrates have ros for at have sagt at mennesket er for dumt til demokrati. Og dette er vel borgerlighedens egentlige berettigelse - troen på den "gode konge", at demokrati kun fungerer, så længe meningsdannelsen er under kontrol.

Anne-Marie Esmann, Ervin Lazar, Jacob Schmidt, John Johansen, Per Dørup og erik steenstrup dyhr anbefalede denne kommentar

Som Søren Gosvig så rigtigt minder os om: filosofien analyserer virkeligheden, den er ikke retningsangivende.

Gorm Petersen:
"Det lyder som en nostalgi-bog henvendt til et ældre publikum. Et oprør mod nutidens kaos, mange nyder at "tale op"."

Jeg har nydt at følge Selsingerne, som i øvrigt begge er yderst veltalende og velargumenterende, om man så er enige eller ej i deres verdensanskuelse. Deres stive konservatistiske verdenssanskuelse bliver mere og mere udfordret som borgerligheden trues af behovet for radikale omsiggribende forandringer i vores måde at leve og eksistere på

Men jeg synes udsagnet er spot on....

Såh .... Vi burde være kinesere?

Kirsten Klercke

Jeg tror, at Selsingerne har ret i én ting: filosofi, men det er filosofi som tænkning og altså ikke bare den 'moderne', har som udgangspunkt, at ethvert synspunkt og enhver norm står til diskussion og forhindrer derfor et skærmbrædt i form af 'det almindelige menneske' inklusive påberåbelse af common-sense, Støjbergs snusfornuft hos den 'gennemsnitlige' dansker o.l. Der er et had til og idiosynkratisk angreb på filosofien, tænkningen, i 'det almindeliges' dogmatik, der så langt overgår hvad filosoffer og kunstnere i det 20. århundrede har fundet på og som desværre går videre end til konservatisme, slet og ret.....

De glemmer Gurli Gris.

Katrine Damm, My Eliasson og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Det er altså mangel på gudstro og kirkelig konservativ moral, der er grunden til, at de ugudelige filosoffer og kunstnere kan ødelægge samfundet og fremkalde sædernes fordærv. Det er da også for galt, at nogle tænker ud over bibelen og den lille katekismus. Men så vidt jeg ved, er Herren din Gud almægtig, og ikke en spurv falder til jorden uden Hans vilje. Så er det vel også efter Herrens vilje, at tingene er, som de er. Altså er der for de troende næppe grund til at klage. Samme guds eksistens er ikke lige til diskussion her, men det er vel et ret væsentligt spørgsmål både i denne og i andre sammenhænge.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Der er da angiveligt kausale forbindelser mellem nævnte filosoffer og vor tids livsform, men ud over at redegøre for filosoffernes tanker gør Selsingerne ikke alverden for at løfte bevisbyrden".

Det er for nemt som kritiker at komme med en sådan konstatering.

Hvis man vil anmelde et sådant værk, kommer man ikke uden om nærmere at redegøre for det historiesyn, der ligger bag værkets fremstillinger og som anmelder at forholde sig til det. Hvis anmelderen ikke gør det, må det betragtes som en væsentlig mangel.

Der nævnes en række betydningsfulde tænkere. Hvad er baggrunden for, at de formulerer deres tanker på det tidspunkt i historien, som de gør. Hvilke samfundsmæssige, kulturelle og institutionelle forhold gør, at de bliver formuleret og udbredt i samfundet på det tidspunkt? Store tænkere er jo ikke genier der opstår ud af ingenting og ved egen kraft?

Tilsvarende må der i eftertiden ligge en række samfundsmæssige, kulturelle og institutionelle forhold til grund for, at deres tænkning tages op af andre og udbredes, og ofte i en form, der har karakter af viderefortolkning og nytænkning af forskellig art.

F.eks. er Foucaults tænkning, set i et samfundsmæssigt udviklingsperspektiv, mindre interessant end de mange fantasifulde videreudviklinger af hans tænkning, der har fundet sted, og som i praksis er blevet implementeret i forskellige sammenhænge, ikke mindst i uddannelsessystemet.

Margit Johansen

Jamen, jeg tænker at Kierkegaard da er så meget mere relevant end de nævnte, som dog ikke alle kan passe i den samme eksistentielle filosofi klasse. Når du evner at analysere dig selv og de andre "udefra", at se din egen rolle som fx "kvinde" eller "akademiker" og se dig selv og de andre, som en del af problemet, så er du sat fri til at tænke dit og bevare dit gode humør og glimtet i øjet. Selv når du er allermest kuet og forslået, og uden håb om at din situation ændrer sig. I din livstid.

Al filosofi (bortset fra denne) negligerer betydningen af, at mennesket ikke har fri vilje. Hjernen styres lige så magtesløst af kausaliteten som alle andre fysiske fænomener.

Og når både hjernen og alt det udenom adlyder kausaliteten, er menneskets form for bevidsthed totalt magtesløs.
Startbetingelserne og naturlovene (kausaliteten) kører med klatten, og denne aktør kan vi til at begynde med kalde "Det Almægtige"

Påstand: "Det første lysvågne barn blev næppe født af dybt bevidstløse forældre".
På samme måde som man selv har en indre oplevelse, havde ens forældre også evnen til at opleve.
Ved at bruge påstanden igen og igen mellem generationerne, kommer vi hurtigt meget langt tilbage i evolutionen. Det ældste punkt vi støder på, er den allerførste duplikering af nogle kemikalier. For før dette punkt kan der ikke længere skelnes mellem forældre og børn.

Evnen til at opleve kan være lige så gammel som Universet. At den muligvis går tilbage til "magtens tid" - årsag-virknings kædernes begyndelse, giver en form for grundlag for at ændre betegnelse - gå fra "Det Almægtige" til "Den Almægtige".
Et menneske kan således potentielt ændre sin skæbne ved Den Almægtiges (systemprogrammørens) vilje, Men man vil være til ulejlighed. Måske rigtig meget endda.

Man må håbe, at årsag-virkningskædernes begyndelse har en eller anden "aktie" i "evnen til at opleve" - empati/kærlighed. Ellers er vi fucked.