Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Glenn Bechs manifest kan ikke finde ud af, om den er et stykke litteratur eller en debatbog

Glenn Bechs nye manifest er svært at finde sig til rette i og også svært at være enig med
Glenn Bech har skrevet manifestet ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ om klasseskel på flere forskellige skalaer.

Glenn Bech har skrevet manifestet ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ om klasseskel på flere forskellige skalaer.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
30. september 2022

Det kan være svært at finde den rigtige plads som læser af Glenn Bechs nye bog, der har den lange, lidt knortede titel Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet og kalder sig selv for et manifest, men mere fremstår som et langdigt – eller måske er den en ophobning af indignerede, smertelige og nogle gange indebrændte noter. Her blander erindringer og anekdoter sig med udfald mod den øvre middelklasse og dens queer, forkælede børn, men også udfald mod homofober og tankeløse heteroseksuelle. Og mod jeget selv, der gentagne gange erkender sin egen forbitrede misundelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Spændende at forholde sig til det "litteraturtekniske" - men endnu mere spændende at forholde sig til, at der her er et ungt menneske som prøver på at bringe en glemt problemstilling ind i samfundsdebatten; nemlig klassesamfundet og dets konsekvenser.

Og måske meget sigende for Information og mange af avisens tro følgesvende, at det ikke er noget man tager nævneværdig notits af.

Den politiske venstrefløj - hvis man efterhånden kan kalde den sådan - og som vel med lidt elastik kan udstrækkes til at omfatte SF og EL - interesserer sig ikke rigtigt for klassesamfundet med alt hvad der der følger.

De er mere optagede af at være "grønne" og WOKE.

De bærer i det hele tage præg af, at de som sætter dagsordenen i partierne efterhånden (af gode grunde) er yngre mennesker.

Yngre mennesker kan jo være glimrende! Det er ikke det.

Imidlertid er de måske lige lovligt påvirkede af de såkaldte sociale medier og dagsordenen som sættes der. (det samme kan, for øvrigt siges om journaliststanden)

Derfor er det bemærkelsesværdigt positivt at der toner en stemme frem, som Glenn Bechs - der på ny italesætter klasseforskelle mm. i vort samfund.

Morten Hjerl-Hansen, Per Selmer, erik jensen og Lars Kramhøft anbefalede denne kommentar

Måske ligger konflikten i, at der jo er foregået et kulturelt tab af enorme dimensioner, da oplysning til al folket blev smadret med skabelsen af TV2?
Børn vokset op efter 1989 er basalt set frarøvet adgangen til den kultur, der før var for de få, men som i 60erne, 70erne og 80erne med en ambitiøs undervisnings- og mediepolitik blev udbredt til alle dem, der ville vide af den.
For nogle er den bestemt gået videre - vi har trods alt i dag producerende kulturinstitutioner spredt ud over landet i et omfang som aldrig før, næsten 3 millioner ser teater hvert år - men andre steder er broen til den form for goder, refleksiv træning af sanser fører til, ikke længere en hovedvej. Og det ser jo ud til at blive værre i fremtiden.

- iøvrigt minder positionen hos Bech meget om den, man fandt hos Fay Weldon i mange bøger om kvindernes magtesløse position i forhold til middel- og overklassemændene.

Martin Jacobsen

Dette lyder som en bog der er relevant for hele ulighedsdebatten, som de fleste medier kæmper for at undgå. Vi mangler helt sikkert en samtykkelov på det politiske område. "Jeg giver ikke mit samtykke til de omfattende overgreb i kommunalt regi, på socialkontorerne og i jobcentrene, og jeg nægter at samarbejde ved jeres kontrol og psykisk tortur."

Der er mange tusinde mennesker som hver dag får smadret deres liv ved de ulovligheder der foregår. Der er intet diffust over venstrefløjens ønsker for bedre levevilkår. Vi ved hvad der skal laves om på, love der diskriminerer og ødelægger vores liv, vi ved hvilke love som skal fjernes. Vi ved hvad der er galt med de antisociale love som hersker på vores område. Vi ved hvor lovene undertrykker os og hvor de forhindrer os i at få det bedre. Vi har ikke brug for en anmelder fra middelklassen med formue eller at lytte til eksperter. Hvad med at spørge de mennesker som lovene omhandler? Er det ikke et af de vigtigste elementer i demokratiet?

De fleste lande i verden diskuterer planer om at mindske fattigdom, men ikke her i Danmark, det er nærmest tabu, usynliggjort. Det er som om den offentlige fortælling og medierne ikke indeholder virkeligheden som mere end en million mennesker lever i. Vi bliver usynliggjort. Men hvad er så meningen med at skabe fattigdom? Hvordan hjælper det landet generelt at en kvart million mennesker holdes nede i håbløshed og konstant bliver svinet til? Det handler naturligvis om skattelettelser til overklassen. Omfordelingen af de samlede goder her i landet er på et rekord lavt niveau, hvilket er skabt gennem tyve års sociale nedskæringer, de såkaldte reformer. Det er en bevidst fattigdomsskabende politik.

I jagten på større ulighed, og flere penge til toppen, har politikerne brugt de samme tiltag; større vækst til de rigeste i samfundet ved lavere lønninger til arbejderne og mere fattigdom ved sociale nedskæringer. Ulighedsskabelsen har hele tiden været folketingsmedlemmernes vigtigste våben mod underklassen. I et tæt samarbejde med erhvervslivet og under opsyn af de 400 i magteliten samt de hyperrige banker naturligvis, er uligheden steget i fyrre år og de sidste tyve år er fattigdommen eksploderet til 250.000 mennesker og oven i købet 60.000 børn.

Det er ganske ligetil. De få i toppen af de politiske partier som har magten er der for at betjene toppen af samfundet, så enkelt er det. Dette står i stærk kontrast til hvad politikerne fortæller i medierne, og journalisterne der efterhånden også har gode indtægter, sætter ikke gang i samtalen om at fjerne fattigdommen. Hvad venter regeringen på? Hvis det er en tilladelse som Socialdemokraterne venter på, så er den hermed givet: Vi, de fattige, giver hermed vores tilladelse til at regeringen fjerner fattigdommen. Vi har ikke brug for at der findes fattigdom og vi har ingen nytte af at være fattige. Vores børn har heller ikke gavn af at være i fattigdom. Så vi spørger igen: Hvorfor tøver regeringen?

Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i økonomiske spændetrøjer, regionerne og specielt hospitalspersonalet er i knæ, socialkontorerne skader bevidst klienterne psykisk, forringelserne og ydmygelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede. Alle dem som ikke kan arbejde, tvinges til at stå i kø, med det formål at sænke lønningerne, udelukket for de riges skyld, de 1,7 procent af befolkningen i Danmark.

Politikernes sociale skyklapper forhindrer dem i at se at der findes en underklasse. Underklassen består af 1,16 millioner mennesker. Vi er usynliggjort. Uden en vedkendelse af skyld er der intet håb for at de fattigdomsskabende love fjernes igen. Uligheden vil fortsætte med at stige og de fattige kommer ikke ud af håbløsheden. Uden erkendelse af skyld, ingen tilgivelse. Velfærdskrigen fortsætter. Man giver de fattige forældre skylden for at børnene får ringere muligheder, med andre ord siger man at det ikke er politikernes skyld, det er dog dem som har skabt fattigdommen med deres fattigdomsskabende sociale nedskæringer.

En relativ lighed bør forefindes ved livets start, men en retfærdig og mere lige start på livet vil ingen på Christiansborg kæmpe for. Uligheden er derfor cementeret og øges hvert år. Den fattigdom som politikerne skabte har de ingen intentioner om at fjerne igen. Det handler om råddenskab, om hvor politikerne selv får fordele henne, fra bankerne og erhvervslivet.

Det repræsentative demokrati har slået fejl på det sociale område, ingen tvivl om det. Hele den skandinaviske sjæl er smadret ved samarbejdet mellem højrefløjen og overklassen i blå blok. Den skandinaviske model garanterede en rimelig andel af samfundskagen til alle, men den model har politikerne ikke hyldet de sidste 20 år.

Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene. Der eksisterer de samme samfunds-strukturer, vi skal leve med den samme overklasse, og en union som kun tænker på neoliberal rovdyr-konkurrence, de multinationale skatteunddragende selskaber, finansvæsenet med rekord stor hvidvask og de samme grådige banker med skattely, samt godsejerne med deres lobbyfirmaer. Alle de ting er ikke fjernet. Vi lever med de samme supermarkeder, med priser som var 40 % højere end de burde være. Det var før milliardærerne gik amok i hypergriskhed og spekulerede priserne op på råvarer, gas og olie, og internet-butikkerne med de samme ejere som ofte er milliardærer.

Kort sagt skal vi leve med det samme system, som i bund og grund skaber accelererende ulighed og fattigdom. Politikerne er stadigvæk spændt ud mellem neoliberale økonomer i Finansministeriet, NPM-embedsmænd og nedskæringschefer i alle institutioner, samt bundet af de sidste 20 års menneskefjendske love. Kan politikerne bare fjerne den lovgivning og den praksis som hersker på socialkontorerne? Får vi overhovedet nedlagt og omlagt de herskende ministerier, som har været centrale i den neoliberale rædselspolitik?

Det handler ikke bare om en medie-sag, det er vores hverdag, det er os pårørende som skal leve med følgerne af nedskæringspolitikken og de love som ikke fjernes. Er det realistisk at vi får en rimelig del af samfundskagen? Nej vel.

Medierne hopper stadigvæk op og ned på samme sted, uden at den underliggende situation ændrer sig. Mediebilledet ser anderledes ud, men for dem med formuer ændres intet, en omfordeling fra de rige til de fattige kommer ikke til at ske. Børnefattigdommen og flygtningelejrene ved unionens grænser består med voldtægter, selvmord og menneskehandel finansieret af Danmark gennem EU. Udlandet set stadigvæk Danmark som et ekstremistisk højreorienteret land om fire år efter næste valgperiode.

Alan Frederiksen, johnny volke og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar

@martin jacobsen
Helt enig!
Fortsæt endelig i sandhedens tjeneste med at kalde en spade for en spade!
I sær overfor dem, der ikke tror på at det ER sandheden du beskriver!

Alan Frederiksen

Jeg kan anbefale man læser "Eliternes Triumf - da de uddannede klasser tog magten" af Lars Olsen. Rune Lykkeberg anmeldte bogen i Information da den udkom.
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2010/02/dansk-demokratisk-u...