Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Lasse Karner har skrevet en glimrende indføring i Kinas rolle i verden lige nu

I ni overskuelige kapitler redegør Informations kinakorrespondent for Kinas voksende rolle i verden – i medvind og modvind – og hvordan det er gået for sig
Når man tiltager sig enorm personlig magt, som Xi Jinping har gjort, så er man også selv personlig ansvarlig, når noget går galt.

Når man tiltager sig enorm personlig magt, som Xi Jinping har gjort, så er man også selv personlig ansvarlig, når noget går galt.

Noel Celis

Kultur
16. september 2022

Informations kompetente kinakorrespondent, Lasse Karner, har skrevet en god og overskuelig indføring i Kina lige nu og visionerne frem til Folkerepublikkens 100-års-jubilæum i 2049. Bogen laver nedslag i de mange brudflader, Kina nærer i denne tid.

Partichefen og statspræsidenten, Xi Jinping, der står i spidsen for det hele, er manden med visionerne, som han selv kalder Den kinesiske Drøm, og – om nogen – magten til at føre den ud i livet. Som lederne før ham er Xis fremmeste vision, at Kinas altdominerende Kommunistparti forbliver ved magten også efter de første 100 år.

Derfor er det – i Xis og partiets øjne – nødvendigt i en slags knibtangsmanøvre at stille langt flertallet af kineserne tilfredse med støt stigende levevilkår, samtidig med at man undertvinger og knuser ethvert optræk til kritik, modstand eller blot forsigtige forslag til at gøre tingene anderledes. Og derudover viser styrke og mod over for befolkningen, der nærer umådeligt store forventninger til deres leder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Willy Johannsen

Vi kan lige så godt indse at Den kinesiske Drøm vil blive vores mareridt, hvis vi ikke reagerer.
I det mindste bør ALLE varer fra Kina - og gerne fra andre lande - mærkes, så vi selv kan vælge, om vi vil støtte XI-regimet eller ej.
Jeg køber tit noget på nettet, som jeg ikke på forhånd kan se er produceret i Kina.

Jamen hvorfor det?

Er det værre at være afhængig a kinesisk idoligi og pengemagt end af amerikansk?

Vil vi fællesskab eller individualisme?

Er kinas undertrykkelse reelt værre end USAs

Jeg spø'r bare - vil faktisk ikke ret gerne være nogen af stederne, ihukommende
Vredens druer og Chi-yun Eskelund

David Zennaro, Alan Frederiksen, John Andersen og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar

Suk, rettelse: ... være afhængig af kinesisk ideologi og...

... John Steinbecks Vredens druer...

Ete Forchhammer

Inger Pedersen, måske kinesisk dominans ikke vil være værre end amerikansk (som i mine øjne er slem nok), men den vil være fremmed; USA har trods alt rødder i Europa. Et spørgsmål om tilvænning? Også tilvænning til at skrotte menneskerettigheder endnu mere end det allerede sker her i denne del af verden?

Mht. at komme til at købe udeklarerede varer på nettet, så er det ikke et problem ang. kinesiske varer når man handler i en butik, men absolut ang. israelske varer, også når man står med varen i hånden… er det her fra en af de ulovlige bosættelser?

Preben Kristensen, John Andersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Fremragende, skarp og til tiden. Som altid. Fint supplement til den øvrige - sparsomme - Kina forståelse. Tillykke Information og alle os andre.

Ete Forchhammer, 15. september, 2022 - 08:46

Der er vist ikke mange "Europæiske rødder" tilbage, selv om der er nok af rødder i det Amerika vi kender i dag.

De vil gerne være og betegnes som et multikulturelt land, grunden den store indvandring fra overalt på kloden, - men virkeligheden er desværre den helt enkle at Amerika er et monokulturelt land; "It's the Americian way - or no way"!

- Hvem har skabt det kinesiske "økonomiske mirakel", det har amerikanske kræmmere i jagten på billig arbejdskraft - og så taler vi ikke om "slavearbejdere" - fy føj da og snik snak, vi har blot indgået nogle kontrakter om at få udført noget arbejde til en aftalt pris.

Kræmmere fører kun den politik der fylder deres lommer, - intet støder deres samvittighed uanset hvilke metoder af undertrykkelse der benyttes, - de har I deres eget perspektiv altid rene hænder.

Det havde mange i Europa tilbage i 1940erne, og det havde mange også i Syd- og Mellemamerika, og senere i store dele af Asien, og så mænger vi da også lidt med oliesheiker nu om stunder, og listen slutter ikke her.

Flemming Jensen

Hvordan kan man have bare den mindste sympati for det Kinesiske styre. Kina er og bliver et totalitært diktatur der bygger sin magt på frygt og undertrykkelse. Styret tåler ikke den mindste sammenligning med det frie liberale Amerika, som vi alle nyder godt af og har nydt godt af i over 100 år. Lige nu mødes Xi med Putin for at planlægge din og min udslettelse ved hjælp af gamle Kommunistiske dogmer. Drop alle vare produceret i Kina også den snart ankomne BYD elbil. Det er skræmmende det der bliver udvekslet her på kommentar feltet