Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Lone Aburas’ nye roman minder om en kynisk fremtidsversion af ’Beverly Hills 90210’

Lone Aburas’ nyeste bog er sort og energisk og både en sci-fi-roman og et par afsnit af en ungdomsserie i fjernsynet
Lone Aburas debuterede i 2009 med romanen ’Føtexsøen’.

Lone Aburas debuterede i 2009 med romanen ’Føtexsøen’.

Sara Galbiati

Kultur
16. september 2022

En fin, kantet energi strømmer gennem Lone Aburas’ forfatterskab og giver det en særlig lethed. Ikke at hendes bøger svæver æterisk over vandene, de er bare sjove, skarpe og uforudsigelige. De dvæler aldrig ved deres emner, de bruger aldrig tid på ligegyldige nuancer, de lader ikke deres handling stivne i forudsigelige mønstre.

Aburas skriver ikke smukt, men hurtigt og ligefremt og med en svag elektricitet i sine sætninger. Hun tegner livlige skikkelser op i to strøg, hun gransker ikke deres psykes detaljer, så vil hun hellere lade noget nyt og uventet ske. I sin generation minder hun mest om Nikolaj Zeuthen, men hvor han især skriver om den kreative middelklasses hverdag og forfald, skriver Aburas helst om ulighed, uretfærdighed og politisk engagement.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her