Det er en bemærkelsesværdig digtsamling, som forfatterskoleuddannede Melanie Kitti debuterer med. Digtene er halvt dagbogsfortællende, halvt mytologiske, ja, halvt det hele, endda også i titlen: Halvt urne, halvt gral.
Kitti digter om et pigejeg, som er på vej ud af barndommen, men ikke finder ledige pladser i de voksnes rækker. »I’m not a girl, not yet a woman,« sang popprinsessen Britney Spears, og det samme kunne siges om Kittis digte, bortset fra, at der er noget langt mere mørkt og mudret på spil – her er sprækken mellem barn og voksen en bundløs afgrund.
Digtene kredser om æggemasse, der splattes, om sorte masker, der kryber ud gennem pigens ben, om dej, der stikkes i sko for at fylde dem ud. Materien er, som pigen, ufærdig, og i højere grad i færd med afvikling frem for udvikling. Brysterne klør i for små bh’er.
