Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Sex Pistols-tv-serie aktualiserer den punkede vrede mod de voksnes dårskab i en verden i stykker

’Trainspotting’-instruktør Danny Boyle tværer vores ansigter ud i al skidtet, snavset og raseriet i Sex Pistols-tv-serien ’Pistol’, som er utrolig nutidigt relevant. Energikrisen og hyperinflationen er her igen – og måske også snart det punkede raseri? Og så trækker Boyle heldigvis også kvinderne omkring punkikonerne frem i rampelyset
Det er det mølædte og fugtskjoldede Storbritannien, Danny Boyle skildrer i serien om Sex Pistols

Det er det mølædte og fugtskjoldede Storbritannien, Danny Boyle skildrer i serien om Sex Pistols

FX Networks

Kultur
4. oktober 2022

Det er med uventet timing, at tv-serien Pistol ankommer til vores tv-skærme.

»God save the Queen / She ain’t no human being,« synger Johnny Rotten i 1977 i front for det skelsættende punkband Sex Pistols. Det kan høres på singlen »God Save the Queen«, der udkommer under fejringen af dronning Elizabeth II’s sølvjubilæum.

Her i nutiden er dronningen så netop død, og instruktør Danny Boyles aktuelle, strålende og – af serieskaber Craig Pearce – utrolig velskrevne serie fortæller historien om bandet, der chokstormer traditionerne og institutionerne.

Sangen når andenpladsen på UK-hitlisten, på trods af at BBC og en række lokalradioer bandlyser den. I det toneangivende musikmagasin NME når den toppen.

»Vi er vrede, vi keder os,« siger seriens hovedperson, guitaristen Steve Jones, da bandet stadig er i sit fosterstadie. Og så ser han udad: »Alle lader, som om alting er normalt, men alting falder fra hinanden.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Umiddelbart inden "no future for you", synger Johnny "no future for me". Jeg tænker, at den let pessimistiske fremtidstro gælder hele vejen rundt - ikke kun for "de voksne". God sang, dårlig serie (i hvert fald det første 1.5 afsnit).