Årets valgplakater er konceptuelt præget af både fantasi og primitivitet

To tendenser har kendetegnet valgplakaterne ved årets folketingsvalg: Dels har kandidater (især de ukendte af dem) skiltet med diverse personlige egenskaber, dels har man set fantasifulde konceptuelle greb om den traditionelle reklameform
Kultur
1. november 2022
Er Lars Corvinius Olesen – der her præsenterer sig på sin facebookside – veteranveganer, begynderveganer eller bare gennemsnitsveganer? Det spekulerer man uundgåeligt over, når han fremhæver årstallet 2018.

Er Lars Corvinius Olesen – der her præsenterer sig på sin facebookside – veteranveganer, begynderveganer eller bare gennemsnitsveganer? Det spekulerer man uundgåeligt over, når han fremhæver årstallet 2018.

Hvor mange år skal man have været veganer, før det er så stor en bedrift, at det kan skrives på en valgplakat? Det er uden tvivl det mindst samfundsrelevante spørgsmål, der har optaget mig i den snart overståede valgkamp, men optaget mig, det har det.

Hvordan kan det næsten undgås, når man hele tiden passerer forbi Lars Corvinius Olesens valgplakater, hvorpå den slipsbeklædte Alternativet-kandidat med et pavestolt blik præsenterer sig som »Veganer siden 2018«? Om det kvalificerer Olesen som veteranveganer, begynderveganer eller bare gennemsnitveganer, ved jeg ikke. Men plakaten fik mig da til at google manden, som viser sig at være forhenværende presse- og PR-chef for Veganerpartiet, der nu er fusioneret med Alternativet. Og således lever plakaten op til sit formål. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg ser aldrig på en valgplakat.

Hvorfor holder de sig ikke bare til fjæsen, nu, hvor de kun betyder noget dér?

Tror de virkelig, folk er dumme nok til at stemme på et ansigt uden indhold?

Omg!