Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Diamanda Galás giver stemme til krigens ødelagte kroppe

Glem alt om blødsøden pladderhumanisme. Sand medlidenhed med verdens nødstedte er hardcore. Det viser den amerikanske sanger Diamanda Galás, der tit opfattes som ekstrem provokatør, men som i sin kerne leverer et forsvar for det skrøbeligt menneskelige, der gang på gang ofres i magtens kødkværn. Hendes nye og overvældende antikrigsværk er ingen undtagelse
Galás har arbejdet på albummet siden 2012, så det er ikke en kommentar til den aktuelle krig i Ukraine.

Galás har arbejdet på albummet siden 2012, så det er ikke en kommentar til den aktuelle krig i Ukraine.

Christian Hjorth/Ritzau Scanpix

Kultur
14. oktober 2022

Gargoylen er en arkitektonisk besynderlighed, der ofte forbindes med gotiske kirkebyggerier, hvor de groteske figurer har en praktisk funktion som afløbsrør. Mange har dog også set en mere symbolsk betydning i gargoylernes monstrøse fremtoning, der synes at forstyrre de fromme tanker om en evig harmoni, som kirken ellers skulle indgyde.

På Diamanda Galás’ seneste værk, den overrumplende Broken Gargoyles, er det krigens blod og pus, der vælter ud af gargoylens gab, og dens groteske maske står som vrangbilledet på krigens heroiske narrativ.

En rædselsvækkende demaskering af propagandamaskinens heltefejring og en insisteren på at give sprog til de sønderlemmede kroppe, som gemmer sig bag propagandaens skønmaleri.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her