Kultur
14. oktober 2022
Ifølge sociolog og medlem af Folketinget for Liberal Alliance, Henrik Dahl, bliver danskerne udbyttet af en herskende klasse af offentligt ansatte snyltere, der plejer egne særinteresser, mens de lever fedt, men uretmæssigt, af inddrevne skattekroner fra folket.
En svindende klasse af privatansatte holder forretningen Danmark i gang, som det hedder i pressemeddelelsen til bogen Ved voksenbordet. Om den kvælende midte i dansk politik, mens velfærdsstatens privilegerede udbyttere indoktrinerer borgerne med en slap, men altdominerende omgang velfærdsideologi og frem for alt meler deres egne uproduktive kager. Skatteinddrivelsesstaten er ikke bare grådig, men »simpelthen umoralsk«, skriver Dahl.
Lad os se på Nepper Larsens (NL) egen generaliserende og demagogiske anmeldelse.
'..monokausale pinligheder, såsom »mange af de mandlige skaffedyr danner par med en kvinde, der arbejder i den offentlige sektor. Det medfører for det pågældende skaffedyr, at det af hensyn til husfredens bevarelse er nødt til at dæmpe sin kritik af den offentlige sektor og de høje skatter betragteligt«.'
Monokausale? (Og monokausalitet er slemt kan man forstå) Hvad? Hvor?
'..Hvordan denne småborgerlige kærlighed til folkedybets sandhedsbegreb kan harmonere med idealet om fri og sandhedssøgende forskning og videnskabelig nytænkning, ved jeg ikke. '
NL er udmærket klar over at HD ikke sætter lighedstegn mellem det NL kalder 'folkedybets sandhedsbegreb' og 'videnskabelig nytænkning.'
Tværtimod. HD er åndsaristokrat og står ved det. Så er der langt mellem 'folkedyb' og 'videnskab.'
I slutningen af anmeldelsen bliver NL helt sort:
'..det [må] analyseres og diskuteres, om det politiske system overhovedet er i stand til fundamentalt at forholde sig aktivt til det kapitalistiske vækstsamfunds reelle udbytnings-, undertrykkelses- og naturdestruktionsformer.'
Hvorfor det? Er det noget HD påstår, at systemet IKKE kan? Er det noget NL påstår, at systemet kan? Meningen helt uklar.
Indirekte er anmeldelsen en bekræftelse på det modsatte af det, NL synes er en pointe ved bogen: Den 'fundamentale indsigt' i at midter-meninger kvæler al diskussion og uenighed. Når NL og HD mødes, er de lige demagogiske og - 'monokausale...'
Henrik Dahls analyse er spot on!
Det er rigtigt, at alting drukner i bureaukrati, som jo er en måde at undgå at udføre arbejde. Det har SNL heldigvis reddet ud af moradset i Dahls nye katastrofe af en bog.
Sociologi er ellers ikke et af de betændte fag på samfundsvidenskab, men kan altså også blive det.
Reelt er Dahls angreb på velfærdssamfundet derfor nok et forsøg på forsvar for netop alt det, der dræner og ødelægger det, der mest rationalt, billigt og effektivt kan udføres på højt niveau i offentligt regi til gavn for alle borgere.
Mens Nørmark og Fogh Jensen påviser, at bureaukratiet står i vejen for opgavernes bedste løsning til en rimelig pris, kæmper Dahl den modsatte kamp, som også er klassisk liberalistisk: det har aldrig været imod liberalisternes ønske, at den almindelige befolkning betaler for statens metikuløse overvågning af den selv. Sålænge de besiddende selv holdes skadesløse.
Det er ikke rart at være vidne til, at begavede mennesker søger et absolut perspektiv, hvorudfra alt i verden tolkes og vurderes. Det er jo ikke fordi historien mangler eksempler på, at samfund styret fra yderpositionerne ikke fungerer: For meget stat kvæler individets udfoldelsesmuligheder, og for store individuelle frihedsgrader fører til egocentricitet og grådighed til skade for fællesskabet. Det må være alle politikeres vigtigste opgave at sikre en balance mellem det individuelle og det fælles, som tilgodeser så mange borgere som muligt. Det er svært at få øje på en sådan balance i Henrik Dahls og Liberal Alliances politiske bestræbelse.
Gud ved hvad den (åbenbart for længst afdøde) sociolog Henrik Dahl havde sagt til sådan en tour de force i det grå segments fordomme mod specielt det grønne segment som politikeren af samme navn hér synes at have begået.
Søren K. Willemoes på Twitter:
“ Det her er godt nok en dårlig anmeldelse.
Fuld af stråmænd, nedgørelser af forfatteren og i sidste ende ikke så meget en anmeldelse af bogen, men en anmeldelse af et synspunkt, anmelderen ikke er enig i, men ikke virker til at have forstået.
Karakter: 03.”
Henrik Dah er et godt menneske. Dermed er det sagt! Hans politiske og etiske indsigt stammer fra en velbeslået opvækst. Han er meget optaget af egne meninger, og det er vel okay. Han formulerer sig vægtigt, og leverer som regel fornuftige synspunkter. Om hans egen menneskelige dyder vil det samme som hans politiske jeg er en ganske anden sag. Der er meget stor afstand efter min mening.
Hav dog noget medlidenhed til det stakkels menneske.