Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Ironien og selvindsigten gør Jepsens erindringsbøger værd at læse og følge

Herlige nye lystløgne
Ironien og selvindsigten gør Jepsens erindringsbøger værd at læse og følge som fortløbende portræt af et usikkert menneske, der ved den mindste bølgegang mobiliserer al sin kraft for selv at komme i land og gerne sænke modparten undervejs.

Ironien og selvindsigten gør Jepsens erindringsbøger værd at læse og følge som fortløbende portræt af et usikkert menneske, der ved den mindste bølgegang mobiliserer al sin kraft for selv at komme i land og gerne sænke modparten undervejs.

Kennet Islandi Havgaard

Kultur
7. oktober 2022

Erling Jepsens (f. 1956) erindringsprojekt fra det sønderjyske, Familiehemmeligheder, fortsætter i hans nye roman i samme kronologiske snegletempo som de foregående. Hjemmefra (2019) og Skolekomedie (2021) omfattede hver et gymnasieår som led i hovedpersonen Erlings frigørelse fra barndommens familiefængsel, skildret i Gramhavet (2016).

Også fjerde bind, Vindueskiggeren, omfatter et enkelt år, 1975. Erling bor nu på et slummet kollegium i Haderslev. Efter sidste binds succes med skolekomedien på Haderslev Katedralskole rumsterer ambitionen videre om at blive dramatiker og forfatter. Indtil videre er han på bistand og afventer svar fra Det kongelige Teater på et skuespil, han har sendt ind: »Hvis de ville have lavet noget om, ville jeg være nødt til at sætte mig imod. Det var vigtigt ikke at give køb på sin kunstneriske integritet.« Kontakten med forældrene foregår gudskelov mest pr. telefon.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her