En forudsigelig forbrydelse: Kvindedrab i Danmark handler om, hvad man ved om årsagerne til drab på kvinder. Bogen er skrevet af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen og journalist Line Vaaben og tager udgangspunkt i Thomsens ph.d.-projekt, Homicide in Denmark 1992-2016, dog udelukkende med fokus på periodens 536 kvindedrab.
Indledningsvist lærer vi, at kvinder bliver dræbt af mænd (95 procent), primært mænd, de kender (76 procent), og at 56 procent af disse drab er begået af kvindens partner. Med til den makabre del af historien får vi også at vide, at kvinder enten bliver kvalt (31 procent) eller stukket med en skarp genstand – typisk en køkkenkniv (29 procent), at det som regel sker i hjemmet (75 procent), og at kvinden typisk er mellem 30-39 år, når hun dør.
Partnerdrab og vold har sin rod i psyken. Straf, udstødelse og fordømmelse synes kun minimalt at skabe de dybtgående psykiske ændringer, der er nødvendige for at ændre den ubevidste offer-, usikkerheds- og selvnedgørende struktur, som jeg er overbevist om, at den voldelige er ramt af. Tværtimod! Jeg tror også, at de store udfordringer mænd/drenge/kvinder/piger udsættes for i form af omlægning af maskuline/feminine værdier kan øge "trussels" billedet. Man kan håbe, at den respekt mænd får ved at anerkende omsorgsværdier både i privatsfæren overfor egne/andres børn og i institutionelle rammer, kan dæmme op for vold. Vi skal anerkende og vise omsorg for yin/yang siderne hos vores unge. Og lad os så gøre det prisværdigt at udforske disse sider af psyken. Lad os stoppe med at fokusere på voldsanvendelse som det foretrukne konflikt løsnings middel - også andre steder end imellem private. Stater, politikere, ledere er trods alt forbilleder!!?? Og de er magt- og volds anvendere. Al vold er afmagt