»Hvad handlede den om?« lød sms’en fra min kæreste, efter at jeg oprørt, oprømt, helt blæst skrev til hende under rulleteksterne til den islandske film Beautiful Beings.
»Åh, hvad handler den ikke om?« svarede jeg, stadig i gang med at kapere efterskælvet i min krop.
»Vold, venskab, hierarkier, social arv, skjult homoseksualitet, magt og afmagt, fraværende og voldelige fædre,« svarede jeg dernæst.
Og så: »Clairvoyance, svampetrip + den der svære, spændte følelse, de fleste af os vel kender, fra solar plexus.«
Det er den ene af to hovedpersoner, blonde, 14-årige Addi, der får ondt i solar plexus. Han oplever det som en forudanelse om en mulig, grum fremtid. Han har det ikke fra fremmede. Hans mor og far er disciple af den tantrisk-meditative Ananda Marga-skole, der tror på en spirituelt filosofisk forandring af selv og samfund. De er så blevet skilt, og Addi mener bare, at de begge tror på rumvæsener og den slags.
