Der er ting i Kerstin Ekmans lille tætspundne roman om menneskets overgreb på naturen, der vil få nogle læsere til at rejse børster, nok især hanlæserne. For eksempel nogle linjer i allerførste afsnit:
De fleste vil skyde så længe pegefingeren kan trykke på aftrækkeren. Så længe pikken rejser sig, lever man og dræber.
Pikken dræber. Ikke nogle mænd, men mand.
Det understreges nogle sider senere, da voldsmanden Ronny, en »skide udrydder«, som han også kaldes, kaster en nedlagt hunulv op på bordet mellem de forsamlede jægere. Den ældre jegfortæller:
Jeg kunne alt for tydeligt se den unge tæve henne på bordet. Og Ronny, der løftede hendes Venstre bagben op, så jeg kunne se kønnet.
Så fornedret, tænkte jeg. Så blodigt og skammeligt fornedret af en idiot der bare skal føre sig frem.
Tænk endnu en bog fra den kloge kvinde.
Hun skriver så.smukt.