Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Knugende smukt og renfærdigt musikteater om krigens myrdede

’Skoene ved floden’ er et mærkværdigt musikteaterværk om krig af Ulla Koppel og Anders Koppel – digtet ud fra eventyrlig sorg og musikalsk drøm i en beskeden scenografi med de smukkeste animationsfilm. Skabt ud fra et håb om en bedre verden
Fra venstre: Ditlev Ulriksen, Lene Poulsen, Magnus Christensen og Mira Noltenius. Ensemblet optræder med en bevægende samhørighed og smukke stemmer i vidt forskellige stilarter.

Fra venstre: Ditlev Ulriksen, Lene Poulsen, Magnus Christensen og Mira Noltenius. Ensemblet optræder med en bevægende samhørighed og smukke stemmer i vidt forskellige stilarter.

Anders Koppel

Kultur
1. november 2022

Døde menneskers efterladte sko udstråler en helt særlig sørgmodighed. Og det er netop det voldsomme billede af dræbte menneskers sko, der bærer forestillingen Skoene ved floden.

Udryddelsen høres allerede i de første to gentagne orgeltoner af Anders Koppel. For Skoene ved floden er en musikteaterforestilling om en af de uhyrlige jødelikvideringer under Anden Verdenskrig – i Ungarn, hvor mennesker systematisk blev dræbt ved at blive skudt og smidt i floden. I Budapest blev der i 2005 opstillet holocaustmindesmærket Skoene ved Donau, som består af 60 par stålsko på kajen langs flodens bred – skabt af filminstruktøren Can Togay og billedkunstneren Gyula Pauer til minde om de tusinder af myrdede jøder.

Netop dette kunstværk har været inspirationen for dramatikeren og instruktøren Ulla Koppel fra Verdens Mindste Teater. Hun har skrevet denne følelsesstærke forestilling, hvor skuespilleres tale og sang væver sig sammen med levende musik og med animationsfilm på bagvæggen. Og med sange, hvor ’stemme’ rimer advarende intenst på ’glemme’ – og med håb om en bedre verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her