Det er jo noget nær umuligt at skrive en anmeldelse af en bog, endda af en anmelderkollega, der handler om at elske de ting, man selv elsker: Marguerite Duras’ vanvidskvinder, Anne Marie Carl-Nielsens dyrefigurer, verselinjen fra Kaj Munks digt om, at anemone-amazonen er en flig af nådens trone. Ja, litteraturlektor, kritiker og forfatter Lilian Munk Rösing har i sandhed god smag.
I bogen Modvind og mascara skriver hun om farveteori og yoga, Døden i Venedig og Don Giovanni, coronanedlukkede storbyer og en anoreksisyg søn. Titlen er så noget af det eneste, der nærmer sig smagløshed: Munk Rösing har en forkærlighed for kitsch, men bogstavrimet er altså for let og spagt, det minder mig om Fyre & Flammer-bogserien, som jeg rigtig nok lærte alt om oppustelige bh’er af i 12-årsalderen, men også voksede fra.
