Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Lutz Seiler har skrevet en blændende roman om små skæbner i midten af verdenshistorien

Lutz Seiler skriver smukt om Berlin i årene efter Murens fald frem i mammutromanen ’Stern 111’. Men det er noget så alment som fortællingen om en søn og hans forældre, der får romanen til at glimte
Lutz Seiler roman ’Stern 111’, der foregår i Berlin efter Murens fald, er en både poetisk og klog roman om små skæbner i historiens brændpunkt.

Lutz Seiler roman ’Stern 111’, der foregår i Berlin efter Murens fald, er en både poetisk og klog roman om små skæbner i historiens brændpunkt.

Tobias Schwarz

Kultur
21. oktober 2022

Muren er faldet, og i Thüringen i Østtyskland sidder Carl. Han er midt i tyverne, en murer med drømme om at blive digter og netop blevet forladt af sine forældre. Hvor dannelsesfortællingerne normalt foreskriver, at det er det unge menneske, der skal rejse ud i verden og bryde med det fædrene ophav, så har vi her er finurlig omvending. Inge og Walter er strøget, i vandreudstyr og med let oppakning og en sidste formaning om, at sønnen skal agere »bagtrop«, holde styr på huset og farens Lada og ellers bare forholde sig afventende.

Det holder for en stund, indtil Carl rejser til Berlin. Og så er præmissen for romanen sat. Carl forsøger at skabe sig et liv i Berlin blandt en spraglet gruppe af kunstnere, besættere, plattenslagere og soldater, hjemsøgt af en forvirrende dobbeltfølelse af at være blevet efterladt og at have fejlet i at beskytte hjemmet, mens Inge og Walter mere bekymringsløst siksakker sig gennem landet.

Til at forbinde dem er de breve, Carl og Inge udveksler, og som på sin vis udgør den godt 600 sider lange romans rygrad som smukke meditationer over, hvad det vil sige at være nogens barn og forældre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her