Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Mona’ er så meget metafiktion, at romanen glemmer, hvor den selv vil hen

Den argentinske forfatter Pola Oloixaracs første roman på dansk stikker kniven i siden på den selvgode litteraturelite. Men ’Mona’ får ikke rigtig drejet våbnet, så det faktisk gør ondt
Hvor meget bogen end gerne vil vrænge af hype og hykleri, længes man efter, at den gør noget selv. Ikke bare mimer, men erstatter, går skridtet videre.

Hvor meget bogen end gerne vil vrænge af hype og hykleri, længes man efter, at den gør noget selv. Ikke bare mimer, men erstatter, går skridtet videre.

Foto fra forlaget

Kultur
4. november 2022

Hvis der er noget, litteraturverdenen elsker, så er det at få smæk. Retoriske rap over nallerne for at tage sig selv for seriøst får bogfolk til at vride sig i frydefuld pine. Litteratur, der gerne vil udstille det litterære miljø, har det imidlertid med at blive selvhøjtideligt i anden potens. Man kunne også bare skrive om noget andet i stedet for endnu en gang at mytologisere status quo.

Således også romanen Mona, den argentinskfødte, spansk bosatte forfatter Pola Oloixaracs tredje roman – den første på dansk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her