Som Hilde danser er en pirrende titel. En sær og samtidig sanselig sætning. For hvem ser mon denne Hilde danse? Og hvorfor danser Hilde egentlig, som hun gør?
Denne interessante debutroman af Anja Nielsen er en fortælling, der slynger læseren med ind i et kompliceret kvindesind – fortalt i en struktur, der virker som en centrifuge. Alle sanser er vidt åbne hos denne Hilde, der er i chok over sin fars død. Romanen bliver derfor en sorgberetning. Men allermest er den en beretning om savn og om accept. En porcelænsspinkel bog, der virker så sårbar, at man instinktivt er bange for, at den knækker, bare man læser for hurtigt eller bladrer for voldsomt. Men nej. Ligesom porcelæn viser denne Hilde sig at være bomstærk – og med skarpe kanter. Lige til at skære sig på.
