Ugens anbefalinger: Doku om GameStop-sagaen, podcast om romantik og en begejstret trainspotter

I denne uge lader vi os blandt andet forføre af en grafisk katastrofal, men nørdet dokumentarserie om, hvad der egentlig skete, da GameStop-sagaen rullede, og en VM-avis, der elegant balancerer dækningen af det begejstrede og det brutale
Tag på tur med en trainspotter på YouTube

Tag på tur med en trainspotter på YouTube

Silke Hoelgaard

Kultur
28. oktober 2022

Der findes så mange spændende kulturoplevelser derude. Hver uge anbefaler Informations kulturskribenter noget af det, som de synes, flere burde kende til.

 

Da de rige blev spist

DOKUMENTARSERIE. ’Eat the Rich: The GameStop Saga’ kan streames på Netflix

Som generelt interesseret i, hvad der foregår på det fagre internet, kan det være frustrerende, når større danske medier dækker fænomener, der opstår eller foregår i den digitale verden. Navnligt det korte tidsrum, de finder det interessant.

Sådan havde jeg det også, da GameStop-sagen rullede. Kort fortalt havde en række hedgefonde længe investeret i spilkædens fald, altså shortet aktien, men da enkelte rigmænd og tusindvis af brugere på netværket Reddit begyndte at gøre det modsatte, steg den til himmels. Hedgefondene tabte milliarder, lige indtil aktiehandelsplatformen Robin Hood lukkede for muligheden for at købe flere aktier, hvor aktien så faldt igen. Og så – ja, hvad så?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her