På trods af hvad ordsproget siger, er tavshed ikke altid guld – i hvert fald ikke i moderne populærmusik. Tværtimod kan man få indtrykket af, at unge musikere, der vil begå sig, er pålagt et krav om konstant at skaffe omtale og selv være til stede på alskens platforme for ikke at synke ind i øjeblikkelig glemsel igen.
Lad os dog huske på, at det ikke er en universel sandhed, og at der findes musikere, som godt kan trække sig tilbage, dvæle ved stilheden og dog vende tilbage med musik, som når frem til et publikum. Et godt eksempel er Jannis Noya Makrigiannis, der med sit projekt Choir of Young Believers skabte en del røre på den danske indiescene i slutningen af 00’erne med debut-ep’en Burn the Flag og ikke mindst albummet This Is For the White in Your Eyes.
Ambitionsniveauet var højt for siden at blive decideret himmelstræbende på hovedværket Rhine Gold (2012). Albummet blev hyldet som et mesterværk, og bandet opnåede også international omtale. Choir of Young Believers havde dog ikke travlt med at smede, mens Rhinguldet var varmt, men tog sig god tid til at skabe det mere synthprægede album Grasque (2016).
