Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Dansk-polsk duos musikskitser står så stærkt som klippeformationer

Danske Sofie Birch og polske Antonina Nowacka har begået noget nær et mesterværk for abstrakt stemme og økologisk elektronik. Noget, der måske ikke er større end summen af de to kunstnere, men i hvert fald noget andet og magisk
På danske Sofie Birch og polske Antonina Nowackas album Languoria kan man høre to kvinder finde en sublim samklang.

På danske Sofie Birch og polske Antonina Nowackas album Languoria kan man høre to kvinder finde en sublim samklang.

Filip Preis

Kultur
9. november 2022

Det er improvisationens og siden mikrobeslutningernes frugter, der høstes i rigt mål på danske Sofie Birch og polske Antonina Nowackas forunderlige album Languoria. Her kan man høre to kvinder finde en sublim, detaljeret samklang under deres tredje kunstneriske møde.

Det første møde var i Krakow, Polen, hvor de under Ephemera Festivalen improviserede sig ind på hinanden. Anden gang var i en synagoge fra 1800-tallet i Warszawa under Unsound Festivalen, hvor de byggede videre på deres bekendtskab. Her tog det, der skulle blive til Languoria, form.

Tredje gang var under indspilningerne i København, der har resulteret i noget, der måske ikke er større end summen af de to kunstnere, men i hvert fald noget andet.

Barsel, hanegal, jungleklang

Sofie Birch indgår ofte og gerne i interdisciplinære sammenhænge og har komponeret til både film og kunstinstallationer samt arbejdet med animatorer. Siden 2017 har hun også udgivet syv soloalbummer, der har det med at cirkle om elektroniske lydbilleder og optagelser fra virkeligheden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her