Bogkritik
Læsetid: 7 min.

Elizabeth Strout sender sin tilbagevendende romankarakter i lockdown

Amerikanske Elizabeth Strout skriver karakterer, som føles virkelige; i hendes seneste roman gennemlever de coronakrisens første år
Elizabeth Strout skriver fiktive karakterer, som føles virkelige. Måske fordi hun aldrig opridser deres forhistorie eller indre liv på en afgrænset, definitiv måde

Elizabeth Strout skriver fiktive karakterer, som føles virkelige. Måske fordi hun aldrig opridser deres forhistorie eller indre liv på en afgrænset, definitiv måde

Avalon/Ritzau Scanpix

Kultur
2. december 2022

Lucy Barton – hende kender jeg! Eller, jeg kender hendes stemme: den lette mundtlighed og ikkeironiske inderlighed (blandt andet kendetegnet ved en skamløs brug af udråbstegn). De sproglige vaner og talemåder (what I mean is … is what I mean). Den amerikanske forfatter Elizabeth Strout gav hende første gang ordet i 2016 med romanen Mit navn er Lucy Barton. I denne fiktive selvbiografi fortæller Lucy om sin opvækst i dyb fattigdom i Amgash, Illinois; om hvordan hun fik et stipendium til et universitet, flyttede til New York og blev forfatter. Romanen er båret af Lucys stemme – behagelig og kontrolleret, men drevet af stærke følelser – og blev i 2020 opført som monolog på Broadway med skuespiller Laura Linney. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her