I anledning af Gry Stokkendahl Dalgas’ lysende klare bog, At Performe Transkønnet Vrede, er jeg begyndt at interessere mig for gærdesmutten. På Dansk Ornitologisk Forenings website bliver den beskrevet sådan her (hvilket ikke er en helt tosset beskrivelse af At Performe Transkønnet Vrede som aktivistisk værk heller):
»Denne ganske lille, rustbrune fugl med den oprette hale er helt umiskendelig. Kønnene er ens af udseende, ligesom ungfuglene ligner de voksne fugle. Fuglens størrelse taget i betragtning har den en meget kraftig sang bestående af triller og klare fløjtetoner. Sangen kan høres året rundt, fordi arten om vinteren også forsvarer sit fødeterritorium med sang. Arten har også et typisk, snerrende kald, der lyder som en pind, som bliver trukket hen over et metalgitter.«
