Det er intet mindre end et hovedværk i den japanske litteratur, der for første gang foreligger på dansk med Skjødt Forlags udgivelse af Yasunari Kawabatas Snelandet.
I begyndelsen af det, der af mange betragtes som den japanske nobelpristagers bedste roman, møder vi den midaldrende teaterkritiker Shimamura, der ankommer med et damptog fra Tokyo til en lille unavngiven kurbadeby i det japanske sneland.
Her er han omkranset af smukke, snedækkede bjerge og befinder sig således langt fra sin kone og søn, som han har efterladt hjemme i Tokyo, hvilket er så godt som den eneste information, man som læser får om disse tilsyneladende perifere skikkelser i hans liv i løbet af hele romanen.
Shimamuras rejse til snelandet virker da også umiddelbart som en flugt fra et kedeligt og vanepræget hverdagsliv i den japanske hovedstad. Men som det snart viser sig, er det også et besøg med en bagtanke. I den lille kurbadeby bor nemlig Komako, Shimamuras tidligere elskerinde, der nu arbejder som geisha, det vil sige en professionel værtinde, som er ansat til at underholde hotellets mandlige gæster med sang og andre ydelser.
