Allerede fra det meget smukke, og så lige pludselig også meget urovækkende, anslag i Christian Bengtsons debutfilm, Krysantemum, får man fornemmelsen af at være i gode hænder.
Her er nogle, der vil fortælle publikum en historie, og som har styr på deres virkemidler, der blandt andet tæller panorama- og supertotalbilleder af den jyske vestkyst i gråvejr elegant klippet sammen med nærbilleder af en bunker og af den unge anlægsgartner Anders (Morten Hee Andersen), der kører i sin bil, henter pakker i en pakkeboks, som han pakker om i et lejet depot og sælger videre via Snapchat.
Anders er på vej op til sin hjemby Thisted fra Aalborg og giver med sit blik og sin mimik et retvisende billede af, at vi her har at gøre med en hovedperson af typen mut mand med behov for at bearbejde et og andet. Et brag lyder, og da der klippes tilbage til den uanfægtede Anders, forstår man, at eksplosionen først finder sted senere i den historie, der begynder med Anders’ besøg hos hans forældre i Thy.
Den glæder jeg mig til at se.
I modsætning til Hella Joofs filmatisering af Meter i sekundet, som sikkert bliver med "Vestjyder" der taler teaterskolejysk så Hella kan forstå hvad de siger.