Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Legenden Brian Eno sender menneskeheden ad helvede til på smukt, atmosfærisk album

Den diskret revolutionære Brian Eno har udøvet magi for David Bowie, U2 og Talking Heads, og han har opdyrket og døbt den atmosfæriske genre ambient. Hans nye 28. soloalbum er et klimakriseværk, der både trækker vejret uendeligt langsomt og mildt oprømt sender menneskeheden ad helvede til
Brian Eno ved, at han som efterårsløvet er ved at ruste. Det klæder ham. Og det anslår en større højtidelighed i hans musik.

Brian Eno ved, at han som efterårsløvet er ved at ruste. Det klæder ham. Og det anslår en større højtidelighed i hans musik.

Cecily Eno

Kultur
10. november 2022

Brian Peter George St John le Baptiste de la Salle Eno er enestående i moderne musik. Hans fingre og hjerne – Brain One er et yndet anagram over hans navn – har været med i så utrolig meget skelsættende musik gennem årtier, især i 70’erne, men også et stykke ind i 90’erne.

Det har været en innovativ rejse præget af både pop og avantgarde, kødelighed og syntetisering, og med hans nye strålende 28. soloalbum ForeverAndEverNoMore synes han at ane enden på den.

En diskret revolutionær

Eno var den excentriske keyboardspiller i artpop-gruppen Roxy Music i de tidlige år, hvor de var med til at opfinde new wave. Siden medskabte og navngav han en ny tids rytmeløse, atmosfæriske musik ’ambient’.

Han var central i skabelsen af David Bowies legendariske Berlin-trilogi med Low (1977), ’Heroes’ (1977) og Lodger (1979) og udbredte no wave-scenen i New York med sin antologi No New York (1978).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her