Bogkritik
Læsetid: 5 min.

Lykke Friis’ bog om den europæiske freds veje til forlis kan ikke anbefales nok

Lykke Friis’ ’Tårernes Europa’ gennemstrømmes af den naivitet, der har drevet værket i Europa – i den fejlagtige tro, at Putin ikke var så determineret i sit mål om et Storrusland – samtidig af vemod over det, der går tabt
Én ting slår Friis fast med forhammer: Krigsskylden hviler på Rusland, det vil sige Putin, hvis baggrund som KGB-officer før ’89 i Dresden hun understreger.

Én ting slår Friis fast med forhammer: Krigsskylden hviler på Rusland, det vil sige Putin, hvis baggrund som KGB-officer før ’89 i Dresden hun understreger.

Dmitry Azarov/Ritzau Scanpix

Kultur
2. december 2022

Teksten er så frisk, at begivenheder i september-oktober 2022 er med. Tyngdepunktet er naturligvis februar 2022. Hvad vi gik og troede blindt om fred og fordragelighed, trods alt, brød endeligt sammen, da Putin gav sine kampvogne ordre til at udvide krigen i Ukraine og erobre hovedstaden. Det sidste skete mildt sagt ikke, som Kremls krigsledelse planlagde. Krigen udkæmpedes herefter på andre fronter i syd og øst suppleret af terror mod befolkningen. Og mens store dele af Ukraine allerede ligger i ruiner, fortsætter kampene med russiske styrker på tilbagetog – i skrivende stund – og uden sikkerhed for, at Putin ikke beordrer modforanstaltninger, tværtimod, der i givet fald truer andet og mere end Ukraine.

Den 24. februar var den store skiftedag, hvor den hidtidige europæiske orden brød sammen udskiftet med et forhold mellem øst og vest, der skuffende kan minde om tiden op til 1989.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nej Georg Metz, Ruslands mistro er ikke rimelig – jeg tvivler også på, at Putin og kredsen omkring ham for alvor har frygtet en Vestlig invasion. En angrebskrig på Ukraine og dermed en optrapning af konfliktniveauet ville da også være en paradoksal måde at reagere på, hvis det var tilfældet.
Sagen er jo også, at situationen i dag er radikalt anderledes end den var før 2. Verdenskrig.
Atomarsenalerne og muligheden for MAD er forskellen!
Nordkorea har omkring 40 atombomber. Derfor kunne ingen finde på at angribe landet.
Rusland har mindst 1.500, som er klar til blive skudt af!
Putins krig mod Ukraine har følgelig intet med Ruslands sikkerhed at gøre. Den har et helt andet motiv.

Søren Kristensen

Og hvad kunne et motiv så være?
Kan der mon være tale om en afledningsmanøvre, med afsæt god gammeldags misundelse over vestens kulturelle, og i hvert fald indtil for nylig også økonomiske, kapital, med hele pakken slet forklædt som frygt, herunder frygten for endnu engang inden for ét århundrede, at blive afsløret som et dyfunktionelt demokrati - eller tror russerne, inklusive dem der har bare lidt at skulle have sagt, i virkeligheden på de værdier Putin sætter mobikkerne til at forsvare med så stor ondskab? Hvis det sidste er tilfældet - hvad noget tyder på, hvis man følger de sociale mediers dækning af de mest rabiate udfald, det værer sig i russiske TV-shows eller på gaden i Rusland, så er der i høj grad også tale om en informationsopgave, hvor det kyrilliske alfabet er bare én af mange små udfordringer. Rusland er bare så meget anderledes end man (i hvert fald jeg) have forestillet mig - og selvsagt ikke til den gode side.

Jørgen Mathiasen

Så længe Gorbatjov var generalsekretær, eller i hvert fald i hovedparten af tiden, anerkendte russerne folkenes selvbestemmelsesret. Den sidste kommunist til at holde fast i magtpolitikken var Erich Honecker, og han blev som bekendt straffet af livet.

Ukrainerne er klar over, at russerne forsøger at knække deres moral. Den indrømmelse har de ikke tænkt sig at give, og de kan regne med assistance fra vest i det spørgsmål.

Michael Hullevad

Jeg tror Putin er en ærkekommunist! Ham og hans bedste ven Xi vil ændre verdensordnen så det ikke mere er USA og allierede der bestemmer men et sammenrende af såkaldte " kommunistiske "diktatorer Outin, Xi, rocket man osv.

Carsten Troelsgaard

"Og hvad kunne et motiv så være?"

Den indre svinehund er da altid klar til at forlænge baghaven med nabo-grunden. Men de færreste gør det af åbenlyse årsager.

Den feber der har været over ivan's projekt får mig til at tænke over den anden fælles feber vi har sammen (klimaet). Hvis vi ser på fremtiden kan det dårligt være en fordel at have hele sit nationale overskud fra olie/gas. //https.theins.ru.en// skriver et sted om, hvordan Rusland ikke har en produktions-kultur - angiveligt fordi et større handels- & produktions-baseret samfund vil skabe magtfulde mennesker med behov eller lyst til osse at bestemme noget. Hvis de russisk-talende enklaver rundt omkring har rødder i sovjetisk industriområder er der dette motiv. Sammen med feberen over, at det skal være NU, før det er for (klima) sent. Og måske NU, inden den politiske repression der starter med Putin/Medvedev-finten vokser sig større end håndterbar uden basis i en ydre trussel/konflikt.

off topic: for de sprog-kyndige er der en artikel man kunne kalde "de tre russiske sprog" der er værd at læse på
https://meduza.io/en/feature/2022/11/29/a-taste-for-resistance

Ete Forchhammer

Interessant, men ikke just positivt, hvis Lykke Friis virkelig tillader sig at overhøre en røst som bl.a. John Mearsheimers.
At Georg Metz m. fl. på Information gør det, er “blot” ærgerligt og sørgeligt…

Måske ikke så tilfældigt at fremtrædende personer der taler for fred, ofte bli’r skudt af nogen fra “massen” for så post mortem at bli’ anerkendt…